Frygtede for Wimbledon: Skadet Caroline trak sig

Det blev blot til tre partier for den danske tennisspiller i dag

(Arkivfoto: AP)
(Arkivfoto: AP)

Årets 3. Grand Slam Wimbledon begynder på mandag, og er der en turnering, Caroline Wozniacki ønsker at gøre det godt i, så er det netop denne.

Derfor tog den danske tennis-darling heller ingen chancer i dag, da hun spillede semifinale mod den schweiziske teenager Belinda Bencic i WTA-turneringen i Eastbourne.

Blot tre partier nåede de to piger at spille i dag, inden Caroline valgte at trække sig fra kampen med en skade. Efter at være brudt to gange i sine første servepartier, bad Wozniacki om at få en fysioterapeut på banen for at tilse sine skavanker.

Se også: Slipper for Serena: God Wimbledon-chance for Wozniacki

Danskeren tog sig til ryggen og efter en lille snak med den tilkaldte assistance, så Wozniacki ingen anden udvej end at sige tak for kampen og trække sig, nærmest før den var begyndt. Umiddelbart lignede det problemer med ryggen, der tvang Caroline til et uønsket exit.

Men i det store billede fylder en semifinaleplads i Eastbourne ikke lige så meget som Wimbledon, slet ikke hvis hun forværrede skaden og derfor måtte trække sig fra den traditionsrige turnering.

3-0 var stillingen til Bencic, da danskeren takkede af, og nu kan den schweiziske teenager se frem til en finale mod Caroline Wozniacksi gode veninde, Agnieszka Radwanska, der vandt sin semifinale i tre sæt over Sloane Stephens.

79 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere