Frygter for sikkerheden: Wozniacki-rivaler melder fra

Tre spillere har af frygt for sikkerheden meldt fra til WTA-turneringen i Istanbul, hvor Caroline Wozniacki også er tilmeldt

Tre spillere har på grund af sikkerhedsrisikoen meldt fra til WTA-turneringen i Istanbul, hvor Caroline Wozniacki skal spille med (Foto: AP)
Tre spillere har på grund af sikkerhedsrisikoen meldt fra til WTA-turneringen i Istanbul, hvor Caroline Wozniacki skal spille med (Foto: AP)

Når Caroline Wozniacki fra 18.-24. april spiller med i WTA-turneringen i tyrkiske Istanbul, så bliver det uden konkurrence fra flere af de tilmeldte spillere, og det er ikke skader, der er årsag til, at afbud er begyndt at trille ind.

Den lokale tyrkiske avis Hurriyet kan nu melde, at foreløbig tre spillere har meldt fra med argumentet, at 'turneringen spilles i et farligt område'.

Der er tale om italienske Camila Giorgi, der er nummer 43 i verden, amerikanske Irina Falconi (83) og tjekkiske Lucie Hradecka (85).

Istanbul har i år været udsat for to terrorangreb mod turister. I det første døde 12 tyskere, og i det andet sidste lørdag mistede tre israelere og en iraker livet.

Derudover har den tyrkiske hovedstad, Ankara, på det seneste været ramt af flere angreb i februar og marts.

Turneringen i Istanbul kommer dog foreløbig ikke til at mangle stjerner. Viktoria Azarenka, Caroline Wozniacki og Anna Karolina Schmiedlova har fortsat deres navn tilmeldt turneringen.

Camila Giorgi har meldt fra på grund af sikkerhedsrisikoen i Istanbul (Foto: AP)
Camila Giorgi har meldt fra på grund af sikkerhedsrisikoen i Istanbul (Foto: AP)
 

Allerede ugen før spiller Wozniacki et sted, hvor der heller ikke er helt roligt, når hun og det danske landshold skal spille Fed Cup i egyptiske Cairo.

Her har Slovenien sidste uge meldt fra.

- Udenrigsministeriet i Slovenien fraråder slovenske borgere mod at tage til bestemte dele af Egypten, specielt til områderne omkring Cairo og Alexandria, hvor Fed Cup spilles, lyder det fra det slovenske tennisforbund.

- Spillerne selv er også bekymrede for deres egen sikkerhed, lyder det.

I Danmark erkender Udenrigsministeriet også en vis risiko ved at tage til Egypten.

- Der er generelt en høj risiko for terrorhandlinger i hele Egypten, herunder i Kairo, Alexandria og andre turistdestinationer. Der er særlig høj risiko for terrorangreb på den nordlige del af Sinai-halvøen, lyder det i rejsevejledningen på ministeriets hjemmeside.

Tre spillere har på grund af sikkerhedsrisikoen meldt fra til WTA-turneringen i Istanbul, hvor Caroline Wozniacki skal spille med (Foto: AP)
Tre spillere har på grund af sikkerhedsrisikoen meldt fra til WTA-turneringen i Istanbul, hvor Caroline Wozniacki skal spille med (Foto: AP)

Lindsey Vonn har netop været i Sverige, hvor hun blandt andet talte om bodypaint-billederne, der blev taget med Caroline Wozniacki (Foto: AP) Skisport - 27. feb. 2016 - kl. 23:26 Sagde ja til nøgenfoto, fordi Wozniacki gjorde

Dansk Tennis Forbund har dog tidligere meldt ud, at Danmark regner med at spille, så længe man ikke bliver decideret frarådet at tage til Cairo.

- Det er ærgerligt, at man skal spille et sted, hvor man ikke kan føle sig sikker. Man må virkelig gøre alt, for at sikkerheden er i orden. Og hvis man må tage flere sikkerhedsfolk med, så må man gøre det, sagde Wozniacki for et par uger siden til TV2 Sport.

Caroline Wozniacki er nødt til at stille op i Fed Cup i Cairo for at opfylde kravene for at spille ved sommerens OL i Rio.

Her kunne Ekstra Bladet i går fortælle, at Wozniacki fra 31. juli og frem til 13. august skal spille med i en amerikansk hold-turnering, og hvordan det passer ind med, at hun 5. august skal bære fanen ved OL vides ikke.

- Jeg håber, at hun har truffet den rigtige beslutning, men umiddelbart ser det ud til at være et lidt for hektisk program, sagde tenniseksperten Michael Mortensen tidligere på dagen til Ekstra Bladet.

Tennisturneringen ved OL spilles fra 6-14. august. Foreløbig spiller Wozniacki i nat i fredelige Miami mod Elina Svitolina i en kamp programsat til klokken 02.30.

Se også: Ekspert om drastisk Wozniacki-valg: Kan ramme som en boomerang

Se også: Hvad nu med OL? Wozniacki går nye veje

20 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere