Gamle optagelser: Her træner lille Serena med sin far

Se en meget yngre udgave af tennisstjernen i videoen herunder

Her træner en meget yngre Serena Williams med sin far. Video: Nike

Serena Williams er tilbage i US Open efter et turbulent år, der har budt på både op- og nedture.

Det er snart et år siden hun blev mor til datteren Alexis Olympia Ohanian Jr, og for knap en måned siden led hun karrierens største nederlag til nummer 48 på verdensranglisten, britiske Johanna Konta.

Med flere nederlag indenfor den seneste måned har Serena Williams bestemt ikke haft den bedste optakt til Grand Slam-turneringen.

Ikke desto mindre har sponsoren Nike valgt at markere stjernens comeback til US Open med en video, hvor en purung Serena ses træne sammen med sin far og første træner, Richard Williams.

I videoen krydsklippes der mellem gamle og nyere optagelser, så man får en ide om den udvikling stjernen har gennemgået.

Serena selv nægter dog at tale om et comeback.

- Mange har kaldt det her mit comeback, men at blive mor er ikke noget jeg kommer tilbage fra. Det er del af hvem jeg er. Det har været både utroligt fantastisk og utroligt hårdt, men det har kun gjort mig stærkere. Især på grund af al den kærlighed og støtte I har vist mig. Jeg spiller i US Open for første gang siden jeg fik Olympia, og #ThisMama kommer til at give den alt hvad hun har, skriver Williams på Instagram.

Hvor langt det rækker i turneringen, vil tiden vise.

Her lider Serena karrierens største nederlag til britiske Johanna Konta. Video: AP/SNTV.

Tennis - 1. aug. 2018 - kl. 07:37 Historisk øretæve: Serena fik karrierens største nederlag

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere