Giganterne tørner sammen i Paris

Novak Djokovic og Roger Federer vandt begge fredag aften og mødes i semifinalen ved ATP-turneringen i Paris

Djokovic og Federer i selskab med Caroline Wozniacki og Victoria Azarenka ved Australian Open for et par år siden. Foto: Vincent Thian/AP
Djokovic og Federer i selskab med Caroline Wozniacki og Victoria Azarenka ved Australian Open for et par år siden. Foto: Vincent Thian/AP
Følg Tennis

Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic har gang i en imponerende afslutning på tennissæsonen 2018.

Fredag vandt han endnu en gang, da han i tre sæt besejrede kroatiske Marin Cilic i kvartfinalen ved ATP-turneringen Paris Masters.

Det betyder, at Djokovic er klar til et brag af en semifinale mod den schweiziske storspiller Roger Federer. Federer spillede sig ligeledes videre fredag efter en sejr i to sæt over japaneren Kei Nishikori.

Tidligere på ugen stod det klart, at Djokovic mandag rykker op på førstepladsen på verdensranglisten.

Årsagen er, at den nuværende verdensetter, Rafael Nadal, har trukket sig fra turneringen i den franske hovedstad.

I sommer var Djokovic ellers helt nede som nummer 22 på listen.

Opgør nummer 47
Djokovic' sejr over Cilic var nummer 21 i træk for den 31-årige serber.

Han var ellers både plaget af influenza i fredagens opgør, samtidig med at han mødte en velspillende, hårdtslående Cilic. Det ene sæt, som Djokovic tabte, var det første efter 30 vundne sæt i træk.

Men det ændrede altså ikke på, at serberen kunne tage sejren med cifrene 4-6, 6-2, 6-3 og dermed booke billet til semifinalen i Paris.

Federer havde anderledes styr på tingene i sit semifinaleopgør mod Kei Nishikori. Schweizeren vandt med 6-4, 6-4, og det var Federers sjette sejr i træk over japaneren.

Federer jagter i Paris sin titel nummer 100 i karrieren.

Kampen mellem de to er nummer 47 i historien. Djokovic fører 24-22. Det første opgør blev spillet i Monaco i 2006. Det seneste fandt sted i Cincinnati i august.

Tennis-baben blev distraheret: Tissehullet stod åbent

Det værste jeg har set: Verdensstjerne smadrer dommerstol

Stopper karrieren som 21-årig - skal skifte køn

McEnroes afløser?: Tennisspiller går amok på dommer

Tennisstjerne undslap masseskyderi: Jeg er så taknemmelig

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.