Gik amok på banen - nu forsvarer stjernen ham

Norske Casper Ruud var modstanderen, da Nick Kyrgios gik amok i Rom. Han vil have australieren suspenderet

Video: SNTV

Den australske tennisstjerne Nick Kyrgios beviste torsdag nok en gang, hvorfor han har skabt sig et image som lidt af en badboy på ATP Touren.

I sin andenrundekamp ved Italian Open i Rom mod norske Casper Ruud kogte Kyrgios over tidligt i tredje sæt, hvor han endte med at udvandre fra kampen.

Forinden havde Kyrgios allerede fået en pointstraf, smidt med ketsjeren og kastet en stol på banen i raseri. Han blev efterfølgende officielt diskvalificeret og fik en bøde, men ifølge modstanderen Casper Ruud bør Kyrgios suspenderes.

Og det er han angiveligt ikke den eneste, som mener.

- Det virker ikke til, at der er noget, som kan få ham til at ændre sig. ATP bør gøre noget. Jeg er ikke den eneste, som mener, at han bør blive suspenderet i mindst et halvt år, siger Casper Ruud til nyhedsbureauet AP.

Ifølge ham er det et tema blandt spillerne på ATP Touren, hvad der bør gøres i forhold til Kyrgios og hans ved flere lejligheder skandaløse opførsel.

Australierens udvandring og efterfølgende diskvalifikation sendte 20-årige Ruud i tredje runde, hvor han måtte se sig slået i to sæt af argentineren Juan Martin del Potro.

Mens Casper Ruud hævder, at flere spillere ønsker at se Kyrgios suspenderet, så er den schweiziske stjerne Roger Federer ikke en af dem.

- Jeg mener ikke, han skal suspenderes. Han udvandrede fra banen. Men hvad gjorde han? Han skadede en stol. Det er ikke nok for mig, siger Roger Federer.

Tennis - 28. mar. 2019 - kl. 15:31 To 'frækkerter' fra kontroversiel badboy

Nick Kyrgios er kendt for sin kontroversielle stil. Lørdag gik han over stregen. Arkivfoto: Ritzau Scanpix Tennis - 25. mar. 2019 - kl. 11:57 Bad boy kortslutter fuldstændig: Han er en skændsel!

Se også: Wozniackis veninde ramt af sjælden type kræft

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere