Glad Caroline: Altid sjovt mod Svetlana

- Hun er en fantastisk spiller, og det er altid underholdende at møde hende, sagde Wozniacki om det gode humør, der udløste grin og håndklask mellem hende og modstanderen

Humøret var i top hos Caroline Wozniacki efter en sejr, hvor hun også for alvor fandt græsformen (Foto: AP)
Humøret var i top hos Caroline Wozniacki efter en sejr, hvor hun også for alvor fandt græsformen (Foto: AP)

Humøret matchede det spil, som Caroline Wozniacki havde vist i sidste halvdel af kampen mod russiske Svetlana Kuznetsova, der blev besejret med 6-7, 6-3, 6-1 i tredje runde i Eastbourne.

- Ja, jeg var foran 5-1 i første sæt og havde også sætbold, men jeg greb ikke min chance, og så måtte jeg gå over til Plan B, sejrssmilede Caroline Wozniacki og forklarede:

- Jeg servede bedre, begyndte at tage bolden lidt tidligere og forsøgte at få momentum til at vippe over. Men Svetlana er en fantastisk spiller med gode hænder. Det er altid underholdende at møde hende.

Se også: Caroline finder græsformen med flot sejr

At de to har et godt og respektfuldt forhold, viste de, da de i andet sæt duellerede ved nettet for bagefter at bryde ud i grin og klaske hænder med hinanden.

- Hun er en fin pige, så den måtte vi lige grine lidt af, sagde Caroline Wozniacki, der nu møder tyske Andrea Petkovic i kvartfinalen.

- Det bliver endnu en hård kamp. Hun har haft en rigtig god sæson, sagde danskeren, der er topseedet i Eastbourne.

Danskeren fører 3-1 indbyrdes opgør og har vundet de seneste tre.

Se den skøre duel herunder

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere