NEW YORK (Ekstra Bladet): Har Caroline genfundet humøret under årets US Open, har hendes far og træner, Piotr Wozniacki, det ikke mindre.
Smilet var i alt fald bredt mellem skægstubbene, da han gjorde status efter den sikre sejr over Monica Niculescu.
- Selvfølgelig var der et par partier, hvor Caroline var lidt utilfreds med sit spil. Men det er ikke så nemt, når det er så varmt, og banen er delt op i sol og skygge. Hun er jo ingen robot.
- Men generelt har hun spillet utroligt godt taktisk og fornuftigt i dag, lød det med tilfredshed fra det taktiske bagland.
Caroline udspiller akavet rumæner
- Det var generelt meget vigtigt, at Caroline skulle fokusere på bolden, for når du spiller mod hende, skal du ikke tro at du kan vinde ved at bombardere hver eneste bold. Vi så Serena havde problemer mod hende og kun vandt 7-5, 7-5. Også Kvitova havde problemer for nylig.
- Vi har vundet hver gang, fordi vi har lagt samme taktik, som hun selv har lagt, sagde han med hensyn til variationen i slag-valget.
Serena Williams tangerer Navratilova-rekord i US Open
- I serven var det vigtigt ikke at sætte for meget fart på bolden, så hun ikke havde den fart at arbejde med. Caroline servede blødere, slog et par gange til hendes forhånd og skiftede så til baghånd – nogle gange højt. Det gav hende noget at arbejde med.
- Ved stillingen 1-4 i første sæt, så det ud til, at Niculescu vidste, at hun næsten ikke havde en chance, fordi Caroline spillede som hun plejer mod hende.
Efter kampen var Piotr Wozniacki på plads for at se næste modstander an. Amerikanske Madison Keys er favorit mod japanske Naomi Osaka og dermed Carolines sandsynlige modstander i fjerde runde søndag.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.