Græsk tenniskomet slår Thiem og vinder sæsonfinalen

21-årige Stefanos Tsitsipas sejrede i tre sæt over Dominic Thiem og vandt dermed sæsonfinalen i tennis.

En lykkelig Stefanos Tsitsipas reagerer efter sit livs største matchbold. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
En lykkelig Stefanos Tsitsipas reagerer efter sit livs største matchbold. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Hverken Rafael Nadal, Novak Djokovic eller Roger Federer kunne i år præstere at gå hele vejen i sæsonfinalen i tennis.

I stedet for en af tennisveteranerne blev det grækeren Stefanos Tsitsipas, som snuppede trofæet ved ATP Finals i London.

21-årige Tsitsipas vandt kampen med 6-7 (6-8), 6-2, 7-6 (7-4) over 26-årige Thiem efter 2 timer og 37 minutters spil.

Det var kun tredje gang siden 2002, at hverken Nadal, Djokovic eller Federer havde nået finalen i turneringen.

Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

Om måske er tennissporten på vej til et epokegørende generationsskifte.

I hvert fald har de yngre tenniskræfter vist sig flot frem i denne uge i London - og sådan var det også i finalen, der blev meget tæt.

I første sæt var der ingen servegennembrud, selv om begge spillere havde flere breakmuligheder.

Det skulle derefter afgøres i tiebreak, og her var Thiem den smule skarpere end grækeren, og det var nok til at tage første sæt.

Tsitsipas var anderledes dominerende i andet sæt, hvor han kom stormende fra start og var foran med 4-0 efter to hurtige brud.

Det kom Thiem sig aldrig over, selv om han fik reduceret et par gange.

Dominic Thiem var så tæt på men lavede et par afgørende fejl til sidst. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Dominic Thiem var så tæt på men lavede et par afgørende fejl til sidst. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix

I tredje sæt var det igen jævnbyrdigt med et servegennembrud til hver, men de fulgtes ad til stillingen 6-6, inden hele turneringen skulle afgøres i tiebreak.

Her var Tsitsipas stærkest, og grækeren blev dermed den yngste vinder af turneringen siden Lleyton Hewitt i 2001.

Legenden er imponeret over den unge dansker. Foto: Eric Gaillard/Ritzau Scanpix Tennis - 11. nov. 2019 - kl. 12:57 Tysk legende stor-hylder dansk komet

Se også: Ny triumf for dansk komet: Vinder turnering i Italien

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere