Græsk tennisstjerne sikkert i semifinalen

Stefanos Tsitsipas vandt sin kvartfinale i Australian Open mod italienske Jannik Sinner i tre sæt

Stefanos Tsitsipas skal for tredje gang på fire år spille semifinale ved Australian Open. Foto: Morgan Sette/Reuters
Stefanos Tsitsipas skal for tredje gang på fire år spille semifinale ved Australian Open. Foto: Morgan Sette/Reuters
Følg Tennis

Stefanos Tsitsipas skal for tredje gang på fire år spille i en semifinale i Australian Open.

Onsdag morgen dansk tid gik den græske tennisprofil i sikker stil videre fra kvartfinalen, da han slog italienske Jannik Sinner i tre sæt. Tsitsipas cruisede sig i semifinalen ved at vinde 6-3, 6-4, 6-2.

23-årige Tsitsipas håber uden tvivl, at tredje gang bliver lykkens gang. Han tabte således i sine første to semifinaleoptrædener - i 2019 og 2021.

I kampen om finalepladsen i årets første grand slam-turnering venter enten canadiske Felix Auger-Aliassime eller Daniil Medvedev, der er topseedet i Australian Open, efter at det stod klart, at Novak Djokovic ikke kunne deltage.

Auger-Aliassime og Medvedev mødes torsdag formiddag.

Tsitsipas lagde stærkt ud mod Sinner, som blev brudt i sit første serveparti. Derefter vandt grækeren uden problemer første sæt. I andet sæt kom Tsitsipas på vinderkurs med endnu et servebrud tidligt i sættet, og i tredje havde Sinner ikke ret meget tilbage at skyde med. Niveauforskellen var tydelig.

Stefanos Tsitsipas har endnu sin første grand slamtitel til gode. Sidste år deltog grækeren i sin første og hidtil eneste finale i French Open, hvor han måtte give fortabt over for Novak Djokovic.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+