Grinende Caroline afslører: Derfor blev mine stopbolde forbudt

Tidligere var Caroline Wozniacki så umulig til stopbolde, at hendes far bad hende om at droppe dem, men nu er de pludselig et våben

Caroline Wozniacki kan glæde sig over, at hun nu også kan bruge stopbolde som våben. De var nemlig tidligere blacklistet. Foto: AP
Caroline Wozniacki kan glæde sig over, at hun nu også kan bruge stopbolde som våben. De var nemlig tidligere blacklistet. Foto: AP

PARIS (Ekstra Bladet): Gennem årene har Caroline Wozniackis knap så vellykkede forsøg på at lave stopbolde høstet hovedrysten hos hendes far og træner i boksen.

Nu er de pludseligt et umådeligt effektivt og spektakulært våben i hendes arsenal, og ikke mindst på grus, anerkender selv Piotr Wozniacki, der efter anmodning fra sin assistent Sascha Bajin har givet grønt lys for at træne i øvelsen.

Caroline griner lidt af temaet. Historien om hendes stopbolde har nemlig adskillige kapitler på bagen.

- Jeg har arbejdet på en masse ting, og det er en af dem, hvor jeg tidligere i min karriere blev bedt om at droppe dem.

 - Men jeg tror, der er mere tillid til dem nu. De har i alt fald virket indtil nu, og jeg har endnu ikke fået et slag over håndleddet, så det er fint, sagde hun smilende på den internationale del af sit pressemøde.

Siden foldede hun temaet lidt mere ud, da Ekstra Bladet bad hende forklare, hvorfor hendes far altid havde været så arg en modstander af netop den facet i hendes spil.

- Altså, jeg trænede jo også meget på dem dengang, men da de så ikke var lige så effektive, og timing i dem ikke altid var lige god i kamp, fik jeg at vide, at det kunne jeg godt glemme.

- Men når du først begynder at få dem til at sidde, så føler du at så kan du også passe dem bedre ind undervejs.

Caroline Wozniacki havde især mod Catherine Bellis i tredje og Svetlana Kuznetsova i fjerde runde held med sine stopbolde drysset over nettet fra begge sider men især effektivt lagt over nettet via et maskeret forhåndsslag.

Spørgsmålet er, om hun får tid til at slå dem, når hun tirsdag skal op mod hardhitteren Jelena Ostapenko.

Så langt er Caroline Wozniacki nået i French Open

Verdensranglistens nummer 2

2018: Fjerde runde - Daria Kasatkina (Rusland) 6-7, 3-6

Verdensranglistens nummer 12
2017: Kvartfinale - Jelena Ostapenko (Letland) 4-6 6-2 6-2

Verdensranglistens nummer 45
2016: Skadet.

Verdensranglistens nummer 5
2015: 2. runde - Julia Görges (Tyskland) 6-4, 7-6 (4)

Verdensranglistens nummer 14
2014: 1.runde - Yanina Wickmayer (Belgien) 7-6 (5) 4-6 6-2

Verdensranglistens nummer 10
2013: 2.runde - Bojana Jovanovski (Serbien) 7-6 (2) 6-3

Verdenrangslistens nummer 9
2012: 3.runde - Kaia Kanepi (Estland) 6-1 6-7 (3) 6-3

Verdensranglistens nummer 1
2011: 3.runde - Daniela Hantuchova (Slovakiet) 6-1 6-3

Verdensranglistens nummer 3
2010: Kvartfinale - Francesca Schiavone (Italien) 6-2 6-3

Verdensranglistens nummer 10
2009: 3. runde - Sorana Cirstea (Rumænien) 7-6 (3) 7-5

Verdensranglistens nummer 30
2008: 3. runde -  Ana Ivanovic (Serbien) 6-4 6-1

Verdensranglistens nummer 106
2007: Grand slam debut som senior. 1.runde -  Nathalie Dechy (Frankrig) 6-2 6-7 (3) 6-0

 

Caroline Wozniacki er klar til kvartfinalen ved French Open, hvor Stosur eller Ostapenko venter. Foto: AP Tennis - 4. jun. 2017 - kl. 13:15 Aldrig været bedre: Caroline videre til kvartfinalen ved French Open

Caroline Wozniacki vandt blandt andet på dyb koncentration hele vejen, siger hendes far og træner. Foto: AP Tennis - 4. jun. 2017 - kl. 14:05 Efter Carolines kongekamp: Derfor er hun så god lige nu!

 

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere