Annonce:
Annonce:

Håbefuld Rune: - Kunne da være fedt

Holger Rune er blomstret, siden den franske supertræner Patrick Mouratoglou sluttede sig til teamet. Franskmanden fortsætter også frem til sommer, og danskeren ville ikke have noget imod, at han blev en fast del af holdet

Holger Rune har kurs mod de øverste placeringer på verdensranglisten i tennis, men hvordan forholder han sig til de store spørgsmål, som altid følger med? Ekstra Bladet har mødt Danmarks største tennisstjerne

Annonce:
Følg Tennis

Præstationerne har været tæt på perfekte, og udviklingen er støt stigende.

Ja, der er mange gode ting at sige om Holger Runes præstationer, efter han tilbage i oktober fik den franske supertræner Patrick Mouratoglou ind på trænerteamet.

Og nu kan den danske tennisstjerne fortælle, at Mouratoglou vil være en del af holdet frem til sommer.

- Han er med igen fra Acapulco (ATP 500-turnering, red.), og så tager han også med til Indian Wells og Miami (ATP 1000-turneringer, red.), siger Holger Rune til Ekstra Bladet på pressemødet forud for Davis Cup-kampene, der bliver spillet fredag og lørdag i Hillerød.

Holger Rune var en eftertragtet mand torsdag formiddag forud for Davis Cup-kampene mod Indien. Foto: Jonas Olufson
Holger Rune var en eftertragtet mand torsdag formiddag forud for Davis Cup-kampene mod Indien. Foto: Jonas Olufson
 

Den 19-årige dansker ville dog ikke have noget imod, at Mouratoglou blev en fast bestanddel af teamet.

Annonce:

- Det kunne selvfølgelig være fedt. Jeg synes, han er en vanvittigt god træner, og han har en hel masse erfaringer fra Serena (Williams red.) og har stået i alle situationer før.

- For Lars (Holger Runes træner, red.), mig og min mor er alting jo lidt mere nyt, så det er fedt at have en mand med, der ved, hvordan man skal håndtere alle situationer, også når man er under pres, og det er han vanvittig god til, siger Holger Rune.

Den talentfulde tennisspiller må dog i første gang undvære Mouratoglou i de kommende ATP-turneringer i Montpellier og Rotterdam, som løber af stablen de kommende uger i februar.

Han støder dog til, når Rune tager hul på ATP 500-turneringen i Acapulco i Mexico 27. februar.

Knyttede næver fra Patrick Mouratoglou (tv.) og Lars Christensen (th.) under Holger Runes kamp mod Andrey Rublev ved Australian Open. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Knyttede næver fra Patrick Mouratoglou (tv.) og Lars Christensen (th.) under Holger Runes kamp mod Andrey Rublev ved Australian Open. Foto: William West/Ritzau Scanpix
 

Uvished efter grus
Den franske supertræner vil være en del af Rune-teamet til og med French Open, men hvad der kommer til at ske efter det, er uvist.

For Runes vedkommende tæller grussæsonen store turneringer i Monte Carlo, München, Madrid og Rom med kulminationen i French Open, der spilles fra 28. maj til 11. juni. Derefter begynder sommerens korte græssæson.

- Efter grussæsonen ser vi det an, siger Rune.

Det er altså derfor ikke sikkert, at Mouratoglou er at finde blandt Holgers team, når Holger Rune skal forsøge at brillere på det vanskelige græs-underlag til sommer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: