Hård nyser kan vente Wozniacki i USA

Caroline Wozniacki sidder over i første runde i Cincinnati og kan bagefter møde Coco Vandeweghe

Caroline Wozniacki sidder over i første runde i Cincinnati og kan bagefter møde Coco Vandeweghe. Foto: Paul Chiasson/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki sidder over i første runde i Cincinnati og kan bagefter møde Coco Vandeweghe. Foto: Paul Chiasson/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki kan komme på en svær opgave, når hun træder ind i anden runde af denne uges WTA-turnering i Cincinnati.

Danskeren, der er nummer to på verdensranglisten, er oversidder i første runde og kan efterfølgende komme til at møde enten Coco Vandeweghe fra USA eller hollænderen Kiki Bertens.

Wozniacki har før haft problemer med den hårdtslående Vandeweghe. Således fik hun ørerne i maskinen i 2017-udgaven af Wimbledon.

Skulle Wozniacki komme igennem til tredje runde, er det sandsynligt, at enten Anett Kontaveit eller Barbora Strycova bliver modstanderen.

Holder seedningen, skal danskeren i kvartfinalen møde den femteseedede ukrainer, Elina Svitolina.

Det amerikanske ikon Serena Williams meldte afbud til sidste uges turnering i Montreal, men vender tilbage i Cincinnati. Williams kan blive Wozniackis modstander i en eventuel semifinale.

Caroline Wozniacki har brug for kamptræning, da hun ikke har fået meget af den slags på hardcourt i de seneste uger.

I Montreal tabte hun sin første kamp til hviderusseren Aryna Sabalenka efter en lang kamp i tre sæt, hvor danskeren misbrugte tre matchbolde.

I turneringen forinden i Washington meldte danskeren afbud på grund af en skade i baglåret.

Wozniacki nåede i sidste sæson kvartfinalen i Cincinnati, der fungerer som opvarmning til US Open. Årets sidste grand slam-turnering begynder 27. august.

Sport og Spil Günter stak Monica Seles ned: Ingen måtte slå Steffi!

Karen Barritza mistede kort før nytår 2015 sin far. Han levede og åndede for hendes karriere og havde det svært med, at hun ikke nåede samme mål som kollegaen Caroline Wozniacki. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Karens far overfaldt rival: Hun var SÅ provokerende

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

Sport og Spil Superstjernes totale mareridt: Slås for børnene og risikerer fængsel

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere