Haarders kolde skatte-skulder til Caroline: - Der var jo ti med i opløbet

Venstre-politikeren holder fast i, at Caroline Wozniacki ikke kan blive Årets Dansker

Bertel Haarder beundrer Caroline Wozniacki, men Årets Dansker? Det kan hun ikke blive. Foto: AP og Mogens Flindt
Bertel Haarder beundrer Caroline Wozniacki, men Årets Dansker? Det kan hun ikke blive. Foto: AP og Mogens Flindt

Tidligere minister og nuværende folketingsmedlem Bertel Haarder vakte søndag opsigt, da han i et interview med Avisen Danmark slog fast, at Caroline Wozniacki ikke kan blive Årets Dansker, som hun ellers var nomineret til.

Det skyldes ifølge Haarder, at Caroline Wozniacki, siden hun var 16 år gammel, har haft adresse i Monaco, hvor skattetrykket ikke ligefrem kan måle sig med det danske.

Dermed spytter hun ikke en del af de mange tjente millioner i den danske statskasse, og det er diskvalificerende, mener politikeren.

Bertel Haarder sidder selv i dommerkomiteen, der har været med til at vælge Årets Dansker, og Caroline Wozniacki løb da heller ikke med sejren.

Ekstra Bladet fangede mandag formiddag Venstre-politikeren for at få uddybet kritikken.

Er det ikke nok at skabe positiv opmærksomhed om Danmark for at blive Årets Dansker?

- Jo, men det andet trækker trods alt fra. Der var jo ti med i opløbet, og hun er jo en stjerne, og jeg vil til enhver tid stemme på hende som Årets Sportsnavn. Men som Årets Dansker, når hun ikke bor i Danmark og ikke arbejder der, hvor hun er registreret, så synes jeg ikke, hun skal være Årets Dansker. Jeg var meget i tvivl.

Du sidder jo i komiteen. Var der andre med samme holdning som dig?

- Det har jeg ingen kommentarer til. Jeg siger kun, hvad jeg selv tænkte.

Du bragte selv Caroline Wozniacki op i det oprindelige interview. Hvorfor var det vigtigt at bringe Caroline Wozniacki på banen?

- Jeg synes egentlig, jeg har forklaret det godt nok, så jeg har egentlig ikke så meget at tilføje.

- Men det har jo noget at gøre med, at hun har tilvalgt en adresse i Monaco. Og det er der jo også andre, der har gjort, og de er strålende sportsstjerner allesammen. Det gælder også Jakob Fuglsang. De har min store beundring. Jeg synes bare ikke, man skal være Årets Dansker, hvis man flytter sin økonomi ud af landet, til et sted hvor man ikke arbejder.

- Jeg vil jo ikke angribe alle udlandsdanskere, for de har jo med god grund flyttet deres adresse og økonomi.

Så det er ikke en personlig kritik af Caroline Wozniacki?

- Nej, jeg beundrer hende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Caroline Wozniacki købte i 2014 en lejlighed i Miami, ligesom hun også har investeret i en stor lejlighed på Fisher Island i år, men i januar bekræftede far og træner, Piotr Wozniacki, at familien fortsat har adresse i Monaco, og at han forventer, at Caroline Wozniacki vil fortsætte med den løsning.

Også når hun bliver gift med den forlovede David Lee.

- Jeg tror, hun bliver boende i Monaco. Hvis hun bliver sammen med David (Lee, Caroline Wozniackis forlovede, red.), skal de måske bo halvt i Monaco og halvt i USA. Jeg ved det ikke. Men jeg bliver i hvert fald i Monaco, fortalte Piotr Wozniacki til BT.

Søndag kritiserede erhvervsmanden Lars Seier kommentaren fra Bertel Haarder. Det kan du læse mere om her:

Se også: Kendt erhvervsmand tordner mod Bertel Haarder: Ynkeligt!

Se også: Bertel Haarder overrasker: I hårdt angreb på Wozniacki

Genie Bouchard har ikke haft det store problem med at spille på sit udseende. Foto: Splash Sport og Spil Tennis-baben henrykker: Så skulle du se hendes søster

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen