Hadede sin far: - Jeg var bange for ham

Med en ond far som træner var vejen til succes og glæde lang for Mary Pierce

Mary Pierce, th., nåede at tilgive faderen før hans død. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Mary Pierce, th., nåede at tilgive faderen før hans død. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Med sine to Grand Slam-titler har canadisk-fødte Mary Pierce en flot karriere at se tilbage på.

Det var dog ikke ligefrem hendes egen idé at dygtiggøre sig til tennis til at starte med, men snarere hendes fars.

- Da jeg var 13 år, var min far træner på fuld tid, mens min mor var mor på fuld tid, fortæller Pierce til tennis-bloggen Behind The Raquet.

- Vi havde ingen indkomst, og vi boede i vores bil fra tid til anden, tilføjer hun.

Heldigvis havde unge Mary Pierce flair for spillet.

Da hun som 10-årig samlede en ketcher op for første gang, kunne hun godt mærke, det var noget, hun kunne finde ud af.

Allerede som 14-årig blev hun professionel, men så tog faderen styring over den unge piges liv. Hun skulle tjene penge til familien.

Se også: ATP og WTA genstarter tennissporten til august

Artiklen fortsætter under billedet ...

En knæskade satte en stopper for karrieren i 2006, selvom Pierce ikke var klar til at lægge ketcheren fra sig. Foto: Denis Poroy/Ritzau Scanpix
En knæskade satte en stopper for karrieren i 2006, selvom Pierce ikke var klar til at lægge ketcheren fra sig. Foto: Denis Poroy/Ritzau Scanpix

Frygt som motivation
- Min far fik mig ud af skolen og var min træner, til jeg blev 18. Jeg spillede, fordi jeg følte, jeg ikke havde noget valg. Jeg vandt, fordi jeg var bange for, at min far skulle blive voldelig. Frygt var den store motivation, fortæller Pierce.

Herfra blev hun dog økonomisk uafhængig af faderen, som hun brød med i en årrække, og hun stillede op til turneringer med sit franske pas, som hun har grundet sin fransk-fødte mor.

Karrieren begyndt at rulle, og i en alder af 20 vandt hun Australian Open, ligesom hun strøg op som verdens nummer tre samme år.

Men faderen skulle ikke være en del af det.

- Jeg så min far en enkelt gang, da jeg vandt Australian Open, men ellers ville jeg ikke have noget med ham at gøre. Jeg hadede ham og ville aldrig se ham igen, husker Mary Pierce.

Det skulle tage fem år, en religiøs åbenbaring og en ny Grand Slam-sejr, før hun ville mødes med faderen igen.

Det fulde opslag kan du se herunder. Artiklen fortsætter efterfølgende ...

Vis dette opslag på Instagram

“When I was 13 years old, my dad was my full-time coach and my mom was my full-time mom. There was no income and sometimes we lived out of our car. My dad showed me a bag of money and was like, "This is all we have.” Then he told me, “You better start winning because we need money." That was a lot of pressure to put on a young child. But when I first picked up a racquet, I looked like I had been playing for years so I felt that God had given me this gift to play tennis. I turned professional at 14. ⁣ ⁣ My dad took me out of school and was my coach until I was 18. During this time, I played tennis because I had no choice. I had to win because if I didn’t, my dad would get abusive and I was afraid of what would happen. Fear was the driving emotion.⁣ ⁣ I'm grateful that I had my mom who was my pillar of support. I also had my brother who was my practice partner and later became my coach in 2000 and 2005 (two of my best years). We were very close. Looking back, I believe that my dad did the best he could. He loved me and wanted the best for me so he trained me to be tough. I would not have made it on tour without being mentally and physically resilient. My childhood made me the person I am today. ⁣ ⁣ I was fortunate to get a sponsor that supported me for three years. This allowed my family to eat and pay for my tennis. At age 16, I won my first big tournament in Palermo, Italy and broke into the Top 30. Then I was able to financially support my family and my tennis.⁣ ⁣ From 18 to 25, I saw my dad once, when I won the Australian Open at age 20. Other than that, I didn't see him. I hated him, was afraid of him, and never wanted to see him again. ⁣ ⁣ At 25, I became a born-again Christian and my life completely changed. The Lord came and healed my heart from my past wounds and anger and I was able to forgive my dad. I was able to love him and our relationship was restored.⁣ ⁣ My dad got diagnosed with bladder cancer in 2016. I was able to be with him for all of the doctor's appointments, surgeries, and treatments. When he passed away, I was by his side. I am very grateful for the special times we shared.” @marypierce_75 #BTR⁣ #LegendaryBTR

Et opslag delt af Behind The Racquet (@behindtheracquet) den

Fandt gud
År 2000 var et stort år for Pierce. Med sin sejr ved French Open er hun stadig den seneste franskmand til at vinde ved Roland Garros for både mænd og kvinder, og der er sågar opkaldt en bane, Allée Mary Pierce, i turneringen efter hende.

Og så fik hun lidt af en åbenbaring.

- Som 25-årig blev jeg som født på ny kristen og mit liv ændrede sig totalt. Herren kom og helede mit hjerte og jeg var i stand til at tilgive min far. Jeg var i stand til at elske ham og vores forhold blev genskabt, fortæller den tidligere top-spiller.

Mary Pierce højdepunkt i karrieren var sejren i French Open, som hun vandt i 2000 med fransk pas og med broderen som sin træner. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
Mary Pierce højdepunkt i karrieren var sejren i French Open, som hun vandt i 2000 med fransk pas og med broderen som sin træner. Foto: Jack Guez/Ritzau Scanpix
 

John Tobias har en stor andel i Wozniackis store eksponering. Foto: Jan Unger Sport og Spil Kom med i kulissen: Sådan blev Caroline stjerne

I 2016 fik faderen konstateret kræft i blæren. Forløbet op til hans død blev med datteren ved sin side.

- Da han døde, var jeg ved hans side. Jeg er meget taknemlig for de specielle tider, vi har delt, siger hun.

Mary Pierce blev i 2019 optaget i den internationale Hall of Fame for tennisspillere.

 

Se også: US Open afvikles uden fans

Se også: Gift med 30 år yngre kvinde

36 kommentarer
Vis kommentarer