Halep får store stryg i Rom-finale

Simona Halep måtte for andet år i træk se sig slået af Elina Svitolina i WTA-finalen i Rom

Simona Halep fik et 'æg' af Elina Svitolina i finalen i Rom. Foto: Tony Gentile/Reuters/AP
Simona Halep fik et 'æg' af Elina Svitolina i finalen i Rom. Foto: Tony Gentile/Reuters/AP

Den rumænske verdensetter i tennis, Simona Halep, måtte ligesom i 2017 gå fra banen som taber i finalen i WTA-turneringen i Rom.

Igen i 2018-udgaven tabte hun finalen til ukraineren Elina Svitolina, der denne gang vandt særdeles overbevisende.

Svitolina, der er nummer fire i verden, uddelte et såkaldt 'æg' i første sæt og vandt finalen med 6-0, 6-4.

Det hører dog med til historien, at Halep så skadet og medtaget ud efter den hårde semifinale lørdag, hvor hun nedkæmpede russeren Maria Sharapova i tre sæt.

- Mine muskler var stive, og jeg havde svært ved at løbe og blive i duellerne, siger Halep ifølge AP.

Svitolina sikrede sig første sæt på bare 20 minutter, og hun fastholdt initiativet, selv om Halep var mere konkurrencedygtig i andet sæt.

Ukraineren brød til 2-1, og så var det tilstrækkeligt at holde sin serv derfra.

- Det er utroligt at komme tilbage hertil og forsvare titlen. Det er meget, meget specielt for mig, siger Svitolina.

Grussæsonen kulminerer fra næste søndag, når French Open begynder i Paris.

Tennis - 18. maj. 2018 - kl. 16:55 Tennisstjerne smadrer dommerstol - her er straffen

Se også: Caroline nægtede at give hånd til dommeren

Tennis - 17. maj. 2018 - kl. 08:07 Det værste jeg har set: Verdensstjerne smadrer dommerstol

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere