Helt utroligt: Verdens bedste taber samme finale tredje gang i træk

Simona Halep tabte igen finalen i WTA-turneringen i Cincinnati. Verdensetteren tabte til Kiki Bertens

Foto: AP
Foto: AP

WTA-turneringen i Cincinnati og Simona Halep går sjældent hånd i hånd, og sådan var det heller ikke søndag aften dansk tid.

Her var den rumænske verdensetter igen i finalen i tennisturneringen, og igen blev det til et nederlag som opvarmning til US Open, der spilles fra slutningen af august.

Simona Halep mødte hollandske Kiki Bertens, som vandt kampen 2-6, 7-6 (8/6), 6-2.

26-årige Halep mødte ellers op i superform, og hun var godt i gang med at gøre tredje gang til lykkens gang, da hun lagde ud med at bryde Bertens i første sæt, som hun derefter vandt overbevisende.

I andet sæt lå tiebreaken og vippede for Halep, inden det gik galt i tredje sæt, hvor Bertens var ovenpå og fortjent hentede en af karrierens største sejre.

I 2015 tabte Simona Halep finalen i Cincinnati til Serena Williams, og i fjor blev det til nederlag mod Garbiñe Muguruza.

Florence Griffith-Joyner er fortsat 20 år efter sin død indehaver af verdensrekorderne på 100 m og 200 m (Foto: Sven Simon) Sport og Spil Sportsstjerner der døde alt for tidligt

Sport og Spil Günter stak Monica Seles ned: Ingen måtte slå Steffi!

Simona Halep mødte ellers op med en frisk sejr på hardcourt, da hun for en uge siden vandt turneringen Rogers Cup i Montreal.

- Jeg har tabt tre finaler her, men måske bliver jeg i stand til at vinde en finale, for jeg elsker at spille her, siger Halep ifølge AFP.

For Kiki Bertens, der er nummer 17 på verdensranglisten, var det tiende gang i sæsonen, at hollænderen slog en spiller fra top-ti på verdensranglisten.

Det var mod netop Kiki Bertens, at Caroline Wozniacki tidligere på ugen i anden runde i turneringen måtte trække sig.

Wozniacki tabte første sæt 4-6 til Kiki Bertens, men danskeren kunne ikke fortsætte efter første sæt på grund af problemer i det ene baglår og i den ene skulder.

Søndagens sejr over Simona Halep sikrede Bertens hendes sjette WTA-turneringssejr i karrieren, og hollænderen har tilsyneladende fået smag på at møde Simona Halep.

- Jeg håber, at vi kan spille mange kampe som denne i fremtiden, siger Bertens.

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

Præmiepigen Martina Hingis charmerede først den ganske tennisverden, men så begyndte meget at gå galt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kokain, utroskab og en alt for skarp tunge: Tennisdarling satte det hele over styr

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere