Hemmeligheden bag Carolines triumf: Ti fridage med kæresten

- Jeg havde ærlig talt ikke lyst til at træne så meget. Jeg tog ti dage fri efter US Open, hvor jeg bare chillede, fortæller Caroline Wozniacki, der er lettet over at fjerne finale-aben fra skulderen

Sejrssmilet var afslappet i Tokyo, men Caroline Wozniacki havde også ladet op til turneringen med ti fridage, fortæller hun. Foto: AP
Sejrssmilet var afslappet i Tokyo, men Caroline Wozniacki havde også ladet op til turneringen med ti fridage, fortæller hun. Foto: AP

Normalt går hun dybt i US Open, og så er der ikke længe til, at kufferten skal pakkes til den asiatiske del af WTA-turen.

Men i år blev Caroline Wozniacki slået allerede i anden runde af russiske Ekaterina Makarova, og den tidlige exit kan paradoksalt nok være en del af forklaringen på hendes overbevisende præstation i Tokyo, hvor hun forsvarede sin titel og uddelte æg til stærke modstandere i både semifinale og finale.

Det afslører danskeren i et interview med WTA i kinesiske Wuhan, hvortil hun hurtigt måtte videre efter præmieoverrækkelsen i Japan.

Indledningsvis bliver hun spurgt, om hun efter sit titelforsvar nu kan spille mere afslappet.

- Næh, jeg synes, jeg har spillet afslappet og rigtig godt hele året, og det er da fantastisk, at jeg har været i syv finaler. Men det var også rart endelig at få en titel i bæltet, siger Caroline Wozniacki, som herefter bliver spurgt til sin fysiske habitus:

- Min krop har det faktisk forbavsende godt. Nu handler det mere om at komme op igen mentalt og genfinde fokus. Når sæsonen er slut, vil jeg så smide benene op og nyde mit fine år.

- Jeg havde ærlig talt ikke lyst til at træne så meget. Jeg tog ti dage fri efter US Open, hvor jeg bare har chillet, fortæller hun om ferien i New York, som hun tilbragte sammen med kæresten David Lee.

- Jeg har kun lavet lidt fitness for at holde kroppen i gang. Så det har afgjort været en anderledes afslappet opladning til Asien denne gang, fordi jeg allerede har spillet så meget i år.

For det har hun så sandelig. Caroline Wozniacki går i Wuhan ind til sæsonens kamp nummer 72 mod græske Maria Sakkari. Hun har vundet de 53 men er tilsyneladende ikke helt klar over, at hun allerede har kvalificeret sig til sæsonfinalen.

- Singapore er selvsagt et stort mål for mig, og jeg er vist tæt på, siger hun således til intervieweren.

- Ellers er det bare mit mål at slutte sæsonen på højt niveau. Der venter et par store turneringer forude, og jeg vil bare gøre mit bedste, siger Caroline Wozniacki, der efter Wuhan spiller i Beijing og Hongkong, før turen altså går til Singapore.

Wozniackis kamp mod Sakkari starter tidligst klokken 13, dansk tid, tirsdag.

Se også: Ekstra optur for Caroline: Nu kan hun ikke længere hentes

Se også: Optimistisk ekspert: Derfor er der flere Wozniacki-sejre i vente

Se også: Caroline med overskud: Alle virker overraskede

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen