Her er Carolines bryllupsgæster

Kendte navne som Bendtner, Laudrup og Serena Williams er med til at fejre, når Caroline Wozniacki lørdag gifter sig med David Lee

Bryllupsgæsterne vælter ind fra nær og fjern, når Caroline lader propperne springe. Foto: AP Photo/Dita Alangkara/Ritzau Scanpix
Bryllupsgæsterne vælter ind fra nær og fjern, når Caroline lader propperne springe. Foto: AP Photo/Dita Alangkara/Ritzau Scanpix

Gæsterne er ugen igennem begyndt at strømme mod Monaco, og flere af dem har da også annonceret deres ankomst på sociale medier.

En hel del af dem tilhører parrets internationale vennekreds, hvoraf en del er amerikanere og for fleres vedkommende er bekendtskaber fra David Lee’s basket-karriere.

Ud over Carolines familie vil i alt fald et dusin gæster fra Danmark være med, erfarer Ekstra Bladet.

Hendes forældre, Piotr og Anna Wozniacki, bor i forvejen i byen, mens hendes storebror Patrik er ankommet sammen med sin kæreste Sofia Pamer og hendes forældre.

Det samme er Carolines gode veninder, Anne-Sofie Melskens Staberg og Pauline Laudrup, med deres mænd, Mads og Andreas.

Fra tennisfamilien er træner og kommentator Michael Mortensen inviteret sammen med sin Maria, ligesom Frederik Løchte Nielsen møder frem med sin amerikanske kæreste, Ciara Nichole Pratt. Også hendes mangeårige, fysiske indpisker, boksetræner Poul Duvill, har sin kone med til fyrstedømmet.

Hendes manager, advokaten Mikkel Nissen, ser til, at alting går rigtigt til, ligesom hendes internationale manager, franske Julien Casaigne, givetvis vil være med til bords.

Blandt Caroline tætte tennisveninder er polske Agnieszka Radwanska, hjerteveninden Serena Williams og formentlig også amerikanske Nicole Gibbs med. Tyske Angelique Kerber kan ligeledes dukke op.

Caroline har gennem årene opbygget en vennekreds, og hun er gået lidt stille med en del af personkredsen. Hun har tidligere sagt til Ekstra Bladet:

- Jeg har altid haft en lille kreds omkring mig, men den er vokset sig større med årene. Det er en god støttegruppe for mig. De fleste af dem har ikke noget med tennis at gøre, og det er rart at kunne tale om helt andre ting.

- Men de fleste af dem ved noget om sport og om det, der ligger bag præstationer. De giver mig en fantastisk opbakning. Det er meget forskelligt, hvor de kommer fra og hvilken opvækst, de har haft, og det, synes jeg, er meget spændende. Man lærer hele tiden noget nyt.

Sports-agenten Fara Leff og modellen Hannah Jeter hører til de nærmeste.

Den 36-årige brudgom har udover sine forældre, Gary og Susan Lee, en række andre familiemedlemmer med til sit bryllup.

I morgen siger de 'oui' eller 'yes' til hinanden. Foto: Ritzau Scanpix Tennis Tys-tys: Sådan bliver Caroline gift

Ambitiøse Serena Willams rammer også bolden rent i forretningsverdenen. Foto: REUTERS/Lucas Jackson/Ritzau Scanpix Tennis Serenas stille succes: God for halvanden milliard!

Nu skal gruset hurtigst muligt bankes af sålerne for Caroline Wozniacki, men bliver hun konstant udfordret på sit helbred, så bør hun overveje at trække stikket. Foto: REUTERS/Vincent Kessler/Ritzau Scanpix Tennis Hvor længe orker du, Caroline?

115 kommentarer
Vis kommentarer