Her er Holgers double-makker til French Open

For første gang i sin seniorkarriere stiller Holger Rune op i en grand slam-doubleturnering

Holger Rune havde stor succes, sidst han var på tennisbanen. Her tog han således sin første sejr på ATP Touren, da han vandt ATP 250-turneringen BMW Open i München. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Holger Rune havde stor succes, sidst han var på tennisbanen. Her tog han således sin første sejr på ATP Touren, da han vandt ATP 250-turneringen BMW Open i München. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Holger Rune skal ikke kun spille single, når French Open bliver skudt i gang senere på måneden.

Det danske tennistalent skal også forsøge at gøre sig gældende i doubleturneringen, hvor han skal danne par med portugisiske Francisco Cabral.

Det er første gang i sin seniorkarriere, at Holger Rune stiller op som doublespiller i en grand slam-turnering.

Det 19-årige tennistalent har brugt de seneste år på at spille sig op på verdensranglisten i single, hvor han lige nu er placeret som nummer 42.

Artiklen fortsætter under opslaget..

 

På verdensranglisten i double er det indtil videre mere beskedent. Her er danskeren placeret som nummer 465.

Holger Rune har hidtil i 2022 spillet fem doublekampe. I januar spillede han med Nicholas Monroe i Australien, og i februar blev det til tre kampe med Hugo Gaston som partner i franske Marseille.

25-årige Francisco Cabral, som Holger Rune skal spille sammen med på det røde grus i Frankrig, er en tand mere erfaren, når det kommer til double.

Portugiseren er placeret som nummer 75 på verdensranglisten, mens han er helt nede som nummer 956 på singleranglisten. Indtil videre i 2022 har han blot spillet én singlekamp.

French Open går i gang 22. maj.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ekstra Bladet har netop lanceret en podcast om det skandaleombruste VM 2022 i Qatar. Du kan høre første afsnit nedenfor

Mere fra Ekstra Bladet+

Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+