Her kan du endelig få lov at hylde Caroline Wozniacki i København

Den danske grand slam-vinder havde ikke tid under sin korte visit i Danmark, så nu må hendes fans vente, til hun spiller showkamp i Parken i april, forklarer hendes manager

Danskerne får lejlighed til at hylde Caroline Wozniacki, når hun kommer til København sidst i april. I mellemtiden kan du se eller gense hendes Australian Open-triumf her. Video: SNTV

Rygterne svirrede, og de fik fornyet næring, da Caroline Wozniacki efter sin triumf i Australian Open mellemlandede i København på sin vej mod næste turnering i Skt. Petersborg.

Men der kom aldrig nogen pressemeddelelse fra hverken Københavns Rådhus, Dansk Tennis Forbund eller fra Carolines egen manager, Mikkel Nissen, om en national hyldest.

En hurtig omgang familiehygge og en nat på D’Angleterre, og så var grand slam-vinderen videre.

Ekstra Bladet fangede Wozniacki foran Hotel D'Angleterre, da hun var på kort visit i Danmark efter Grand Slam-sejren.


Derfor var det ifølge Mikkel Nissen vinderen selv, der måtte prioritere sin knappe tid.

- Caroline kunne ikke nå det. Hun havde ikke mange timer i København, forklarer Mikkel Nissen.

- Jeg var i dialog med Dansk Tennis Forbund, og de havde også en dialog med Rådhuset, men det kunne altså ikke nås i denne omgang.

Caroline Wozniacki nåede at lade champagneproppen springe i Melbourne, men danskerne må vente lidt på at hylde hende. Foto: AP
Caroline Wozniacki nåede at lade champagneproppen springe i Melbourne, men danskerne må vente lidt på at hylde hende. Foto: AP

I stedet må de ivrige gratulanter væbne sig lidt med tålmodighed, mens Caroline Wozniacki spiller turneringer i Doha, Indian Wells og Miami.

- Som det ser ud nu, så må det blive i dagene omkring hendes opvisningskamp i Parken den 30. april. Så kan hun både blive hyldet på rådhuset og i Parken, siger Mikkel Nissen med adresse til forårets showkamp mod Venus Williams.

Det var en champ, men der var overskud til at juble med champagneproppens flugt over botanisk have. Foto: AP Tennis - 28. jan. 2018 - kl. 07:29 Champagne-Caroline dagen derpå: Jeg spiller resten af sæsonen

Ekstra Bladet var på pletten, da Caroline Wozniacki dukkede op foran Hotel d'Angleterre i København. Foto: Jakob Jørgensen Tennis - 29. jan. 2018 - kl. 14:34 Eksklusive billeder: Mesterlige Caroline er i Danmark

Tennis - 29. jan. 2018 - kl. 06:32 Kong Federer hylder Caro: Jeg er så glad på hendes vegne

Se også: Tennisbrag i København: Venus og Caroline spiller revanchekamp i Parken

75 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere