Historisk dag: Vildt drama i Clara-debut

Clara Tauson kæmpede forbilledligt, men tabte i tre sæt til Evgeniya Rodina i danskerens første WTA-kamp

Clara Tauson bed fra sig, men måtte kapitulere i karrierens første WTA-kamp. Arkivfoto: Roger Parker International Sports Fotos Ltd
Clara Tauson bed fra sig, men måtte kapitulere i karrierens første WTA-kamp. Arkivfoto: Roger Parker International Sports Fotos Ltd

16-årige Clara Tauson tabte tirsdag sin første kamp i en WTA-turnering.

Det skete, da danskeren måtte se sig slået af Evgeniya Rodina fra Rusland i tre sæt med cifrene 7-6 (7-2), 2-6, 5-7 i turneringen i Lugano i Schweiz.

Rodina ligger nummer 69 på verdensranglisten, hvor Tauson befinder sig på 413.-plads.

Tauson diskede flere gange i kampen op med flot spil og imponerende slag, men dummede sig også på nogle af de lettere bolde.

Hun fik en perfekt start på kampen. Efter at have holdt serv i første parti brød hun russerens første serveparti.

Den næsten dobbelt så gamle russer, 30-årige Rodina, brød dog hurtigt tilbage.

Sættet blev tæt, og begge spillerne missede hver en sætbold undervejs, inden det hele skulle afgøres i tiebreak.

Her diskede den unge dansker op med flere flotte slag og vandt tiebreaken med 7-2 og dermed sit første sæt i WTA-regi.

Efter en ellers fin start på andet sæt gik luften af ballonen for Tauson.

Hun blev brudt i sit andet serveparti, og selv om hun hurtigt brød tilbage, så løftede Rodina sit spil og brød Tauson yderligere to gange og vandt sættet.

Igen i tredje sæt var det danskeren, der startede bedst, da hun brød Rodinas første serveparti og efterfølgende bragte sig foran 2-0.

Men Tauson kunne ikke stå for presset og blev brudt yderligere to gange i sættet. Dermed var det exit i første runde for Tauson i karrierens allerførste WTA-turnering.

Turneringen i Lugano spilles på grus. Den samlede præmiepulje er på 250.000 dollar, hvilket svarer til cirka 1,66 millioner kroner.

Robert Skov er et af Superligaens flere store salgsobjekter til sommer. Foto: Lars Poulsen/Polfoto Sport og Spil 14 brandvarme salgsemner - Superliga-bomber kan ryge for 100 mio. kroner

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Har 260 kilometer til træning: Mød Superligaens superpendler

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Spritny sang fra Wozniacki - Treo: Kikset

Der er mange ligheder men også forskelle mellem Caroline Wozniacki som 16-årig og Clara Tauson i dag. Fotos: RITZAU SCANPIX Sport og Spil 16-årige Caroline versus Clara: Her er forskelle og ligheder

Se også: Clara i kæmpe gennembrud

Se også: Federer rasende: Det er gået alt for langt

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere