Historiske Holger: - Jeg vil være verdens bedste

16-årige Holger Rune vil bruge de kommende dage på at nyde sejren i juniorernes French Open - og så er det ellers tilbage til missionen om at blive verdens bedste tennisspiller

Highlights: Tenniskometen Holger Rune vinder French Open for juniorer

Jantelov og beskedenhed er ikke noget, Holger Rune ligger under for.

Det lod den 16-årige tennisspiller skinne igennem, efter at han lørdag scorede sin korte karrieres største triumf, da han besejrede amerikanske Toby Alex Kodat 6-3, 6-7, 6-0 i finalen i juniorernes French Open.

En kamp, han stort set styrede fra start til slut, og selv om han missede to matchbolde i andet sæt og efterfølgende tabte det i en tiebreak, så lukkede han af med et æg og kunne efter den sidste vundne bold kaste ketsjeren og tage sig til hovedet.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg tænkte på. Det var en drøm, der blev virkelig. Det var ubeskriveligt. Jeg var vanvittigt glad og helt rørt. Det var helt vanvittigt. Det er det, jeg arbejder for hver dag.

- Det var meget min fortjeneste. Jeg var tæt på baglinjen og styrede spillet - gav ham ikke en eneste bold, siger Holger Rune til Ekstra Bladet.

Selv om han kun er 16 år skal han nu stille og roligt spille mere senior-tennis på Future Touren, der fungerer som en kvalifikation til Challenger-niveauet, der er lige under ATP Touren.

Og her er målet på den lange bane også helt klart.

- Hvis jeg bliver ved med at arbejde hårdt, så ser jeg mig selv som nummer et i verden med masser af Grand Slam-titler.

- Det kræver rigtig meget hårdt arbejde - og det VIL jeg. Jeg glæder mig til mine næste udfordringer, siger Holger Rune.

Holger Rune har lige realiseret drømmen om at vinde en Grand Slam. Foto: Roger Parker
Holger Rune har lige realiseret drømmen om at vinde en Grand Slam. Foto: Roger Parker

Han er klar over, at han på trods af sin store sejr ikke bare brager ind som den næste Roger Federer eller Rafael Nadal.

- Det bedste junior-niveau er langt fra ATP Touren, men ikke langt fra nummer 150-200 på verdensranglisten. Jeg siger ikke, at det er let at komme frem - men jeg tror, at jeg kan gøre det rigtig godt på senior-niveau.

- Men jeg er stadig junior og skal stadig spille noget junior-tennis.

- Jeg vil også gerne levere et godt resultat til Wimbledon, siger han om græs-turneringen, der for juniorernes vedkommende starter 6. juli.

Det er der stadig en lille måned til, men Holger Rune aner faktisk ikke, hvad den nære fremtid byder på.

- Jeg ved det sgu ikke rigtigt. Et par dages afslapning, hvor jeg kan nyde sejren og så tilbage og arbejde igen.

- Men i aften skal vi ud og spise og have lidt god mad - hygge og fejre det, siger Holger Rune.

Se også: Efter historisk sejr: - Det er kæmpestort

Se også: Dansk talent i historisk triumf!

Han havde svært ved at tro det, men Holger Rune slog sig finalen, og nu skal han huske at nyde det. Foto: Roger Parker Tennis - 8. jun. 2019 - kl. 10:54 Forgænger Pless: Begå ikke mine fejl, Holger

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere