Annonce:
Annonce:

Holger fra paradis: Jeg er så tæt på toppen

- Jeg er så tæt på Top 100, og det vil da være helt rigtigt, hvis det sker her, lyder det fra Holger Rune, der har tennis-forelsket sig i Indian Wells

Holger Rune er for første gang landet i tennisparadiset Indian Wells, hvor han kan tage sit store skridt ind i Top 100. Foto: Robert Deutsch-USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Holger Rune er for første gang landet i tennisparadiset Indian Wells, hvor han kan tage sit store skridt ind i Top 100. Foto: Robert Deutsch-USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

- Jeg kan godt forstå spillerne kalder det Tennis Paradise, lyder det begejstret fra luksusoasen i den californiske ørken, hvor Holger Rune for første gang stifter bekendtskab med den store turnering i Indian Wells, også kaldet ’den femte grand slam’.

Den 18-årige er som alle andre førstegangsbesøgende overvældet over den scene, der møder ham.

- Det er helt vildt lækkert. Det er top-baner, hvor boldene hopper næsten som på grus, og klimaet er helt genialt til tennis.

- Luften er knastør, så for sådan en som mig, der sveder meget i kamp, er det helt vildt ikke at være drivvåd efter en halv time på banen, lyder det fra Holger Rune, før han også lovpriser de smukke omgivelser med palmer og bjerge horisonten rundt.

Og så har han endda fået en omstigning til Paradis via et wildcard.

Annonce:

- Det havde jeg slet ikke forventet, og jeg blev helt vildt glad og beæret. Det er meget bekræftende, at store kræfter i den internationale tennisverden anerkender det arbejde, jeg laver.

Holger Rune tankede yderligere selvtillid for et par uger siden i den franske by Metz. Foto: Dubreuil Corinne/Ritzau Scanpix
Holger Rune tankede yderligere selvtillid for et par uger siden i den franske by Metz. Foto: Dubreuil Corinne/Ritzau Scanpix

Der er mange point at hente i den store turnering, og danskeren kan tage sit afgørende skridt ind i Top 100, hvis han sensationelt når en ottendedelsfinale. Et scenarie, der ikke er helt umuligt med en fornuftig lodtrækning.

- Jeg er så tæt på nu, og det vil da være helt rigtigt, hvis det sker her, lyder det muntert fra Holger Rune, som fredag aften spiller sin førsterunde-kamp mod den amerikanske kvalifikationsspiller Erneste Escobedo.

En kamp, du kan følge live her på eb.dk fra cirka klokken 21.30.

Forud for den kigger han dog ikke så meget på modstandernavne som på sig selv.

- Min udfordring er ikke rigtig modstanderne, men mere det, at jeg så gerne vil gøre det godt. Det er bare det værste at tænke på i kamp. Så jeg prøver ikke at tænke så meget på, hvem jeg skal møde.

Annonce:

- Selv om jeg godt ved, at jeg ikke er favorit i denne turnering, så kender jeg mit eget niveau og ved, hvad jeg kan, når jeg tager styring og kontrol i en kamp. Det er den boble, jeg prøver at komme ind i.

Holger Rune føler, at kampen mod verdens nummer et på verdens største bane har flyttet hans tro på, at han snart selv er en rigtig topspiller, nærmere. Foto: Robert Deutsch-USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Holger Rune føler, at kampen mod verdens nummer et på verdens største bane har flyttet hans tro på, at han snart selv er en rigtig topspiller, nærmere. Foto: Robert Deutsch-USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix

Kun en centre court er større i verden end den i Indian Wells, og det er Arthur Ashe i New York, hvor han for nylig mødte verdens nummer et, Novak Djokovic. En oplevelse, der gav masser af bagage til hans videre færd.

- Det flytter noget hele tiden at møde topspillerne i kamp. Jeg synes, at mine kampe mod Pablo Carreno Busta (verdens nummer 16) og Lorenzo Sonego (24) i Metz meget godt viste, at Djokovic-kampen har flyttet min fantasi tættere på virkeligheden.

Holger Rune: Jeg nød kampen mod Novak Djokovic

- For en ting er at tro, hvad man har niveau til, en anden ting er at mærke det. Og jeg føler helt klart, at jeg kommer tættere og tættere på at kunne slå den absolutte top, siger Holger Rune og erkender, at han som 18-årig selvsagt stadig har mange ting at arbejde med.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: