Holger revser tilskuere: - Det er brutalt

Der blev buhet af Holger Rune under og efter tenniskampen mod Manuel Guinard. Det brød danskeren sig ikke om

Holger Rune havde store fysiske problemer, men gik alligevel videre til semifinalen i franske Lyon torsdag. (Arkivfoto). Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Holger Rune havde store fysiske problemer, men gik alligevel videre til semifinalen i franske Lyon torsdag. (Arkivfoto). Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Det koster på populariteten, når man slår tre franske tennisspillere ud i træk ved ATP-turneringen i Lyon.

Det fandt Holger Rune ud af på den hårde måde torsdag, da han besejrede hjemmebanehåbet Manuel Guinard i kvartfinalen.

Hjemmepublikum buhede af Rune under og efter kampen. Det var noget, den 19-årige dansker lagde mærke til og gav en bemærkning om efter sejren i tre sæt.

- Jeg har forståelse for, at I gerne vil have franskmændene til at vinde, men jeg vil bare gerne have respekt. Jeg vil gerne have respekt for begge spillere.

- Jeg nyder at spille her. Og jeg har nydt at spille mod tre franske spillere, siger Holger Rune i et interview på banen, der blev vist på TV 2 Sport.

Til Ekstra Bladet forklarer Runes mor og manager, Aneke Rune, at scenerne var svære at være vidne til.

- Som mor er det brutalt at overvære en stemning som til en fodboldkamp, når der kun står to spillere på banen. Den ene er Holger fra Danmark, og der spilles på udebane i Frankrig. Han er nok den sejeste 19-årige, jeg kender, lyder det.

Fik massage på banen
Danskerens bentøj fik behandling og massage i tredje sæt, hvor han kæmpede med fysikken og kramper til slut.

- Det er noget, jeg arbejder hårdt på hver dag, forklarer Rune om de fysiske problemer.

- Jeg havde det dårligt i slutningen af kampen. Jeg kunne ikke stå op ordentligt, men jeg prøvede at finde løsninger, og til sidst føltes det lidt bedre.

- Jeg er sikker på, at jeg har det bedre fredag, lyder det optimistisk fra Rune før fredagens semifinale.

Tidligere i turneringen har Rune i første og anden runde slået franskmændene Arthur Rinderknech og Adrian Mannarino ud.

Guinard var den sidste franske spiller i turneringen, inden Rune også slog ham ud. Guinard havde aldrig før mærket så stor støtte under en kamp.

- Jeg har aldrig oplevet denne stemning før i min tenniskarriere, så jeg vil gerne takke publikum for oplevelsen, siger Guinard.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Uenig med chefen: - Selvfølgelig er vi mestre

Rødt drama: Brøndbys Europa-drømme lever

Guldfeber i FCK: Nu kan det ikke gå galt

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind