Annonce:
Annonce:

Holger Rune er klar til kvartfinalen i Metz

Holger Rune førte stort, da franske Benjamin Bonzi trak sig med en skade i fransk ATP-turnering

Holger Rune er sikkert videre til kvartfinalen i franske Metz. (Arkivfoto). Foto: Andres Kudacki/Ritzau Scanpix
Holger Rune er sikkert videre til kvartfinalen i franske Metz. (Arkivfoto). Foto: Andres Kudacki/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Tennisspilleren Holger Rune er klar til kvartfinalen i ATP-turneringen i franske Metz.

Efter at have siddet over i første runde vandt den fjerdeseedede dansker over franske Benjamin Bonzi, der måtte opgive at spille videre midtvejs i andet sæt.

På det tidspunkt førte Rune med 6-4, 4-1 mod Bonzi, der rangerer som nummer 61 på verdensranglisten.

Rune, der er nummer 31, leverede en fokuseret indsats i sin første optræden siden US Open i begyndelsen af september.

Den 19-årige dansker gav næsten intet væk i sine servepartier i første sæt, og han spillede sig til flere chancer, når franskmanden servede.

Rune udnyttede en breakbold til at komme på 2-1 og havde desuden to chancer for at komme på 4-1, men Bonzi reducerede i stedet til 3-2.

Men Rune servede sig sikkert frem mod sætsejren. I sættets sidste parti leverede han fire vindere og sikrede 6-4.

Også i andet sæt brød Rune til 2-1, hvorefter Bonzi bad om at få behandling.

Bonzi var tydeligvis hæmmet af en skade, da han kom ud på banen igen, og Rune kunne uden de store problemer øge føringen til 4-1, hvorefter Bonzi ikke så nogen grund til at fortsætte.

I fredagens kvartfinale skal Rune møde Alexander Bublik fra Kasakhstan, der er seedet som nummer syv i turneringen og ligger nummer 44 i verden.

Hvis seedningen havde holdt til semifinalen, skulle Rune op mod den tidligere verdensetter Daniil Medvedev, men russeren tabte tidligere torsdag sin første kamp i turneringen.

Medvedev mødte Stanislas Wawrinka, der tidligere har vundet Australian Open, French Open og US Open.

Wawrinka, der efter en lang skadesperiode er helt nede som nummer 284 i verden, slog Medvedev med 6-4, 6-7, 6-3.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: