Holger Rune irriteret: - Ikke en skid galt med ham

Holger Rune var skuffet over sig selv efter nederlaget til spanske Albert Ramos-Vinolas, som ifølge danskeren simulerede en lyskeskade

Holger Rune var irriteret over, at hans modstander simulerede en skade i andet sæt. Foto: OSCAR ROBERTO CASTRO/Ritzau Scanpix
Holger Rune var irriteret over, at hans modstander simulerede en skade i andet sæt. Foto: OSCAR ROBERTO CASTRO/Ritzau Scanpix

Onsdag kl. 21 mødes Barcelona og Sevilla i en afgørende semifinale i Copa del Rey - se den eksklusivt i Ekstra Bladet+

17-årige Holger Rune var ikke forhåndsfavorit mod verdens nummer 46, Albert Ramos-Vinolas, i ATP-debuten tirsdag aften.

Alligevel var det danske stortalent særdeles skuffet over nederlaget i tre sæt i Argentina Open, hvor han var med via et wildcard.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg virkelig skuffet over det hele i dag. Jeg startede godt i første sæt og spillede min gameplan til perfektion. Det er ikke for at lyde overlegen eller noget, men han kunne næsten ikke følge med i mit tempo, lød det fra Rune på pressemødet ifølge TV 2 Sport.

Artiklen fortsætter under billedet..

Holger Rune måtte se sig slået i tre sæt. Foto: OSCAR ROBERTO CASTRO/Ritzau Scanpix
Holger Rune måtte se sig slået i tre sæt. Foto: OSCAR ROBERTO CASTRO/Ritzau Scanpix

Holger Rune, der vandt første sæt 6-2, tilføjede, at han manglede noget mentalt for at slå spanieren, som angiveligt brugte et beskidt trick, da han var hårdest presset i begyndelsen af andet sæt.

Spanieren bad om såkaldt medical timeout og fik behandling for problemer i lysken.

- Der var jo ikke en skid galt med ham. Han havde selvfølgelig spillet en lang turnering, men det virkede ikke sådan i første sæt, hvor han løb efter alle bolde. Han prøvede at komme ind i hovedet på mig, og jeg prøvede bare at fokusere så meget på mig selv som muligt.

Artiklen fortsætter under billedet..

Albert Ramos-Vinolas kunne fortsætte trods problemer med lysken. Foto: OSCAR ROBERTO CASTRO/Ritzau Scanpix
Albert Ramos-Vinolas kunne fortsætte trods problemer med lysken. Foto: OSCAR ROBERTO CASTRO/Ritzau Scanpix

- Man kunne se, han var presset. Han begyndte at skifte ketsjer mellem hvert sæt, og det udnyttede jeg ikke godt nok, lød det fra en skuffet Holger Rune.

Spanieren var i stand til at gennemføre kampen og vandt de to resterende sæt med 6-4, 6-4.

Han er dermed klar til næste runde ved Argentina Open i Buenos Aires.

Nu rammes Barcelona af ny regel

Grotesk situation: Nu er det hans tur

Her er beløbet: Så meget tjener en Superliga-spiller