Holger Rune kvalificerer sig til ATP-turnering i Australien

Den 18-årige dansker Holger Rune spiller sig ind i turnering i Adelaide som opvarmning til Australian Open

Følg Tennis

Tennistalentet Holger Rune har kvalificeret sig til en ATP-turnering i Adelaide, som danskeren skal bruge som opvarmning til Australian Open senere på måneden.

Det står klart, efter at han natten til mandag dansk tid besejrede peruanske Juan Pablo Varillas i en kvalifikationsfinale til turneringen.

18-årige Holger Rune vandt kampen over sin otte år ældre modstander med cifrene 6-2, 6-3.

I første sæt kom danskeren glimrende fra start, da han hurtigt bragte sig foran 3-0. Herefter lykkedes det Varillas at få reduceret til først 1-3 og siden 2-4, inden Rune snuppede de to sidste partier.

I andet sæt fulgtes de to bedre ad, men ved stillingen 3-2 lykkedes det Rune at bryde peruanerens serv og bringe sig foran med to partier.

Herfra var der ingen vej tilbage for Varillas, der efter en time og 18 minutters spil måtte se nederlaget i øjnene.

Med sejren træder Holger Rune ind i turneringens 16.-delsfinale. Det vides endnu ikke, hvem han skal møde.

Den 18-årige dansker rejste allerede 27. december til Australien for at få de bedst mulige forberedelser til grand slam-turneringen Australian Open.

Forud for den store turnering i Melbourne er det planen, at Rune også skal spille en anden opvarmningsturnering i Adelaide, der begynder 10. januar.

Holger Rune er direkte kvalificeret til Australien Opens hovedturnering på grund af sin placering som nummer 103 på verdensranglisten.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.