Holger Rune misser revanchechance mod schweizer

Holger Rune tabte for anden gang i oktober til schweizeren Henri Laaksonen, denne gang i franske Brest

Holger Rune tabte igen til Henri Laaksonen. Arkivfoto: Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Holger Rune tabte igen til Henri Laaksonen. Arkivfoto: Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Tennisspilleren Holger Rune er ude af Challenger-turneringen i franske Brest.

I anden runde tabte han til schweizeren Henri Laaksonen med cifrene 4-6, 4-6.

Det er kun knap en måned siden, at Rune sidst tabte til Laaksonen i to sæt, og det blev altså ikke til revanche i denne omgang mod verdens nummer 103.

Rune, der selv ligger nummer 121 på verdensranglisten, fik den værst tænkelige start på kampen, da han allerede i det første parti blev brudt til 0-1.

Det fik danskeren aldrig rettet op på, da han ikke spillede sig til en eneste breakbold i første sæt.

Laaksonen havde derimod fem break- og sætbolde i Runes serv ved stillingen 5-3, men Rune afværgede dem alle.

Derefter var dog ingen slinger, da Laaksonen i partiet efter skulle serve sættet hjem. Det gjorde han til 6-4.

Også i andet sæt havde danskeren svært ved at komme til fadet i modstanderens serv. Til gengæld måtte han slås hårdt i sine egne partier.

Rune reddede sig ud af tre breakbolde ved stillingen 1-1 og endnu en breakbold ved 2-2.

Foran 3-2 kom Rune til sine to første breakbolde i kampen, men han havde ikke succes med at udnytte dem.

I stedet blev han selv brudt til 3-4 i det efterfølgende lange parti - dem var der mange af i kampen.

Rune missede en flugtning og blev brudt, hvilket tydeligvis frustrerede den 18-årige dansker.

Han kunne heller ikke denne gang svare tilbage. Laaksonen servede sejren hjem på sin første matchbold efter 1 time og 37 minutter på banen.

Mikael Torpegaard er derimod videre til kvartfinalen i en Challenger-turnering i Las Vegas, efter at han onsdag vandt med 6-2, 6-3 over Dayne Kelly fra Australien.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers