Holger Rune rykker 93 pladser frem

17-årige Holger Rune tager et godt hop op på verdensranglisten efter sine bedrifter i ATP-turneringen i Chile

Holger Rune tog et stort skridt op på verdensranglisten i tennis efter sidste uges præstationer i Chile. Foto: Alberto Valdes/Ritzau Scanpix
Holger Rune tog et stort skridt op på verdensranglisten i tennis efter sidste uges præstationer i Chile. Foto: Alberto Valdes/Ritzau Scanpix

Med et spring på næsten 100 placeringer er Holger Rune nu nummer 317 på verdensranglisten i tennis.

For en uge siden lå Holger Rune nummer 410, og det er første gang i karrieren, at han er så højt oppe på listen.

Det er sidste uges resultater i ATP-turneringen i Chile, der har gjort forskellen for Holger Rune.

På gruset i Chile vandt 17-årige Holger Rune fem kampe - tre i kvalifikationen og to i hovedturneringen.

Den største præstation leverede den danske teenager i ottendedelsfinalen, hvor det blev til en sejr over den franske topspiller Benoît Paire, der på kamptidspunktet var nummer 29 i verden, men nu er nede som nummer 31.

Det endte dog med et nederlag i kvartfinalen til den argentinske grusspecialist Federico Delbonis. Argentineren vandt med cifrene 6-3, 6-3.

Den bedst placerede dansker på herresiden er Mikael Torpegaard som nummer 191. Han er røget en enkelt placering ned i forhold til sidste uge.

Serberen Novak Djokovic er fortsat nummer et, mens russeren Daniil Medvedev er ny toer. Spanske Rafael Nadal er røget ned som nummer tre.

Træner-ros trods tæv: Holger fik vist sit niveau

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri