Annonce:
Annonce:

Holger Rune taber ATP-finalen i Sofia

Den danske tennisstjerne Holger Rune måtte sande, at han var den anden bedste tennisspiller i Sofia søndag eftermiddag, da han tabte finalen til schweizeren Marc-Andrea Hüsler i to sæt

Holger Rune formåede ikke at bryde Hüslers serv i løbet af kampen, hvilket gjorde udfaldet i sidste ende. Foto: Pavel Danev/Ritzau Scanpix
Holger Rune formåede ikke at bryde Hüslers serv i løbet af kampen, hvilket gjorde udfaldet i sidste ende. Foto: Pavel Danev/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Det blev ikke til Holger Runes anden ATP-sejr i karrieren, da den danske tennisstjerne måtte sande et nederlag i to sæt 4-6, 6-7 mod schweizeren Marc-Andrea Hüsler.

Det var lige ved og næsten for Rune, der kæmpede bravt i en nervepirrende kamp, som blev afgjort efter et dramatisk tiebreak, hvor de to spillere skiftede mellem sæt og matchbold.

Holger Rune formåede ikke at bryde Hüslers serv en eneste gang i løbet af kampen, mens schweizeren formåede at bryde Rune en enkelt gang i første sæt.

De to spillere imponerede begge med et hav af serve-esser og især Holger Rune overraskede med solide serve gennem hele kampen.

Der var dog for mange nemme fejl fra Rune, som kostede dyrt på afgørende tidspunkter.

Marc-Andrea Hüsler, der blot ligger nummer 95 i verden spillede en flot kamp og med sin fremragende forhånd gjorde han livet surt for Rune på den anden side af nettet.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet...

Marc-Andrea Hüsler spillede en rigtig solid kamp, hvor han ikke lavede mange fejl. Foto: Dolores Ochoa/Ritzau Scanpix
Marc-Andrea Hüsler spillede en rigtig solid kamp, hvor han ikke lavede mange fejl. Foto: Dolores Ochoa/Ritzau Scanpix
 

Den 26-årige schweizer, der rager hele 196 centimeter op i vejret, virkede til at være i god kontrol det meste af kampen, selvom det kun lykkedes ham at bryde Rune en enkelt gang.

Rasende Rune
19-årige Holger Rune, der er kendt for at have svært ved at styre sine følelser, hamrede ketcheren i gulvet midt i første sæt, efter han tabte et parti, og den unge dansker viste flere frustrationstegn gennem kampen.

Der var også dramatik for alle pengene, da Rune i andet sæt væltede i jagten på en af Hüslers stenhårde serve.

Rune røg ned på sit venstre knæ og måtte bruge et par minutter på at sunde sig, før kampen kunne fortsætte.

Artiklen fortsætter under billedet...

Holger Rune blev sendt til tælling midt i andet sæt, da han væltede og slog knæet. Foto: Pavel Danev/Ritzau Scanpix
Holger Rune blev sendt til tælling midt i andet sæt, da han væltede og slog knæet. Foto: Pavel Danev/Ritzau Scanpix
 

Marc-Andrea Hüsler var ikke overraskende en meget glad mand efter kampen, og der var også plads til nogle pæne ord om Holger Rune.

Annonce:

- Jeg spillede en god kamp. Jeg prøvede bare at spille tennis. Jeg er tom for ord. Jeg prøvede at bevare fokus, så jeg er glad.

- Jeg er en spiller, der gerne vil frem på banen. Jeg var lidt bange for at komme frem til sidst. Han (Holger Rune red.) returnerede virkelig godt, så min serv skulle være god. Jeg havde ikke forventet, at jeg nogensinde ville vinde en ATP-turnering.

Holger Runes næste opgave er mod den 19-årige verdensetter Carlos Alcaraz, når de to tennis-talenter tørner sammen i første runde af ATP-turneringen i Kazakhstan på tirsdag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: