Holgers forskrækkelse: - Skal tjekkes

Holger Rune slap heldigvis med skrækken, da han faldt i en presenning og efterfølgende måtte modtage behandling

Holger Rune gled i tredje sæt, men er umiddelbart ok. Foto: Privat
Holger Rune gled i tredje sæt, men er umiddelbart ok. Foto: Privat
Følg Tennis

Holger Rune var totalt dominerende mod sin schweiziske modstander Henri Laaksonen i torsdagens anden runde ved French Open.

Han vandt de to første sæt med henholdsvis 6-2 og 6-3. Men ved stillingen 3-1 i tredje sæt holdt de danske tennisfans vejret, da Rune faldt i en presenning og derefter haltede tilbage på banen.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Highlights: Holger Rune er fortsat ubesejret på gruset i Paris trods skadesproblemer
 

Efterfølgende modtog han behandling på sin højre ankel, men heldigvis formåede den stærke dansker at komme tilbage på banen og gøre arbejdet færdigt.

Rune vandt tredje sæt med 6-3, men efter kampen er han stadig påvirket af uheldet.

- Han kan gå, og den (anklen, red.) var tapet op inden, så forhåbentlig er han okay. Men det så ud til at gøre ondt, skriver Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, i en sms til Ekstra Bladet.

Hun oplyser endvidere, at den 19-årige dansker nu bliver tjekket for, om alt er, som det skal være. Derefter skal han spille sin doublekamp.

- Det er godt at bevæge sig let på foden, så de må aftale, at makkeren løber, og Holger må være manden ved nettet med de gode hænder, siger Aneke Rune.

Hovedpersonen selv glæder sig dog over, at han følte sig endnu bedre tilpas på gruset i Paris, fortæller hans mor.

- Holger synes selv, at han spillede en bedre kamp i dag end i første runde. Han er glad for sit niveau spillemæssigt og mentalt.

I tredje runde skal Holger Rune møde vinderen af et opgør mellem franske Hugo Gaston og Pedro Cachin fra Argentina.

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind