Hun aner ikke hvem Clara Tauson er

Ashleigh Barty kender ikke meget til Clara Tauson, så hun og træneren skal hjem og studere, hvad Tauson kan

Hun aner ikke hvem Clara Tauson er

Clara Tauson om mødet med verdensetteren Ashleigh Barty: Jeg glæder mig helt vildt.

Forud for torsdagens møde med Clara Tauson i anden runde af US Open i tennis erkender verdensetteren Ashleigh Barty, at hun ikke ved særligt meget om sin modstander.

Men hun glæder sig til udfordringen fra den 18-årige dansker.

Det siger Ashleigh Barty onsdag.

Den 25-årige australier er dog overbevist om, at hun kan finde en måde at slå Clara Tauson på.

- Jeg kan godt lide alle udfordringerne - alle de forskellige udfordringer, der følger med tennis. En ny og frisk en er spændende, siger hun.

- For at være helt ærlig så har jeg ikke set meget til hende (Clara Tauson). Så der venter vist lidt hjemmearbejde for Tyzz (træner Craig Tyzzer) og mig selv. Vi skal ind og se på tegnebrættet, hvad hun har at byde på.

Ashleigh Barty vinker til publikum efter at have besejret Vera Zvonareva i første runde ved US Open tirsdag. Torsdag møder Barty danske Clara Tauson. Foto: Kena Betancur/Ritzau Scanpix
Ashleigh Barty vinker til publikum efter at have besejret Vera Zvonareva i første runde ved US Open tirsdag. Torsdag møder Barty danske Clara Tauson. Foto: Kena Betancur/Ritzau Scanpix
 

- Vi er nødt til at have en klar plan og så forsøge at følge den, selv om vi ikke har set hende spille eller været oppe mod hende, tilføjer Barty.

Clara Tauson skal op mod verdensetteren Ashleigh Barty i New York City torsdag.

Tauson slog tirsdag aften dansk tid franske Clara Burel med 7-5, 6-0 og avancerede til anden runde i sin første US Open-turnering i karrieren.

Den topseedede Ashleigh Barty slog i første runde den tidligere verdenstoer 36-årige Vera Zvonareva fra Rusland med 6-1, 7-6.

Natten til onsdag dansk tid tabte danske Holger Rune til verdensetter Novak Djokovic i første runde af US Open. Det skete med cifrene 1-6, 7-6, 2-6, 1-6.

Det var Holger Runes grand slam-debut.