Hun banker sensationelt mesteren ud af US Open

Sidste års vinder af US Open i damesingle, Naomi Osaka, er færdig i dette års udgave af turneringen

Belinda Bencic lykkedes natten til tirsdag med noget, de færreste har formået det seneste år. Foto: Kena Betancur/AFP/Ritzau Scanpix
Belinda Bencic lykkedes natten til tirsdag med noget, de færreste har formået det seneste år. Foto: Kena Betancur/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Naomi Osaka kommer ikke til at forsvare sin titel som vinder af US Open i damesingle.

Mandag røg den japanske tennisspiller ud af dette års udgave af grand slam-turneringen i fjerde runde. Belinda Bencic fra Schweiz var bødlen, da hun vandt i to sæt med cifrene 7-5, 6-4.

I kvartfinalen skal Bencic møde kroatiske Donna Vekic, der mandag aften sendte tyske Julia Görges ud.

Schweizeren kom godt fra start mandag og brød allerede Osakas udlæg i kampens første parti. Japaneren kom dog igen og fik lidt efter udlignet til 2-2 ved at vinde i Bencic' serv.

Herefter fulgtes de to spillere ad, indtil Bencic brød til 6-5 og efterfølgende trak første stik ved at vinde på sin anden sætbold.

Andet sæt var lige så jævnbyrdigt. Schweizeren tog et afgørende skridt mod sejren, da hun brød Osakas serv til 3-2.

Herefter blev samtlige partier vundet i spillernes egne udlæg, og så kunne Bencic til sidst tage sejren ved at vinde tiende og sidste parti rent.

Serena hylder syg Caroline: Hun er så tapper

Sådan ser Wozniackis fremtid ud

Federer raser: - Har hørt det pis for mange gange nu

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+