Hvaba? Dagens modstander i vildt forsvar for Caroline

Kritikerne forstår ikke, hvor meget power Wozniacki har i sit kontraspil, siger hårdtslående amerikaner, som opsigtsvækkende forsøger at lære af danskeren

PARIS (Ekstra Bladet): Selv hugger hun godt og grundigt til hver eneste bold. Alligevel er Caroline Wozniacki den spiller på WTA-turen, som Danielle Collins beundrer mest og forsøger at lære af.

Og det er et stort ønske hos den 24-årige amerikanske komet, der går i opfyldelse, når hun i dag møder sit idol på den største scene på Roland Garros.

At det skulle ske, vidste hun bare ikke, da hun under grusturneringen i Rom forleden talte med Ben Rothenberg fra New York Times, der spurgte hende, om hun kiggede meget på sportens topspillere.

- Ja, for det giver dig en bedre ide om, hvad du skal gøre for at løfte dit spil til næste niveau, lød svaret, hvorefter hun blev spurgt, hvem hun har lært mest af:

- Caroline Wozniacki kigger jeg meget på. Hun er en af mine favoritspillere, lød svaret.

Til det bemærkede reporteren, at Collins jo er en meget mere aggressiv spillertype end danskeren, men så kastede verdens nummer 44 sig ud i følgende forsvar:

- Mange giver ikke Wozniacki kredit nok for hendes power. Der har været en tendens blandt kommentatorer til virkelig at være efter hende, fordi hun ikke var en aggressiv spiller som Serena eller Sharapova, men hun ER meget aggressiv.

- Mange forstå ikke, at når du spiller kontra, så sætter du dig selv i en position, hvor du kan genvinde kontrollen i duellen. Jeg synes, hun er meget kreativ, og jeg kan virkelig godt lide at se hende spille.

Danielle Collins har set frem til at møde Caroline Wozniacki, som hun er en stor beundrer af. Foto: AP
Danielle Collins har set frem til at møde Caroline Wozniacki, som hun er en stor beundrer af. Foto: AP

Et sidste spørgsmål gik på, hvem af topspillerne hun meget gerne vil møde.

- Det ville være sjovt at møde Wozniacki, og det kunne være sjovt at møde Sharapova, sagde Danielle Collins, der brød igennem med et brag på hjemlig hardcourt i forsommeren.

- Ja, hun spillede virkelig godt i Indian Wells og Miami, hvor hun nåede kvart- og semifinalen, lyder det med respekt fra danskeren.

- Så jeg har ikke fået nogen nem første runde.

- Hun er en type, der spiller meget aggressivt og går ind og slår på det meste. Hun vil gerne ind og slå på første bold i duellerne.

- Derfor skal jeg selv være klar og aggressiv fra første slag, mener Caroline Wozniacki.

Kampen er dagens tredje på den største bane, Court Philippe Chatrier. Programmet starter klokken 11 og rummer først en kvinde- og siden en herresingle.

Programmet kan dog trække ud, fordi der loves torden og regn over Roland Garros.

Så langt er Caroline Wozniacki nået i French Open

Verdensranglistens nummer 2

2018: Fjerde runde - Daria Kasatkina (Rusland) 6-7, 3-6

Verdensranglistens nummer 12
2017: Kvartfinale - Jelena Ostapenko (Letland) 4-6 6-2 6-2

Verdensranglistens nummer 45
2016: Skadet.

Verdensranglistens nummer 5
2015: 2. runde - Julia Görges (Tyskland) 6-4, 7-6 (4)

Verdensranglistens nummer 14
2014: 1.runde - Yanina Wickmayer (Belgien) 7-6 (5) 4-6 6-2

Verdensranglistens nummer 10
2013: 2.runde - Bojana Jovanovski (Serbien) 7-6 (2) 6-3

Verdenrangslistens nummer 9
2012: 3.runde - Kaia Kanepi (Estland) 6-1 6-7 (3) 6-3

Verdensranglistens nummer 1
2011: 3.runde - Daniela Hantuchova (Slovakiet) 6-1 6-3

Verdensranglistens nummer 3
2010: Kvartfinale - Francesca Schiavone (Italien) 6-2 6-3

Verdensranglistens nummer 10
2009: 3. runde - Sorana Cirstea (Rumænien) 7-6 (3) 7-5

Verdensranglistens nummer 30
2008: 3. runde -  Ana Ivanovic (Serbien) 6-4 6-1

Verdensranglistens nummer 106
2007: Grand slam debut som senior. 1.runde -  Nathalie Dechy (Frankrig) 6-2 6-7 (3) 6-0

 

Se også: Analyse: Sådan kan Caroline også vinde på grus

Se også: Wozniacki efter Serena-visit: - Hun får os op på tæerne

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere