Hvad sker der med Boris Beckers albuer?

Boris Beckers albuer stjæler showet ved ATP Cup - men de er altså også store

Boris Becker har to abnorme (tennis)albuer. Foto: Bradley Kanaris/Getty Images
Boris Becker har to abnorme (tennis)albuer. Foto: Bradley Kanaris/Getty Images

Det store samtalemne ved den igangværende ATP Cup i Australien er ikke tennisspillet. Det er heller ikke tennisspillerne. Næ, det er et sæt berømte albuer.

De tilhører Tysklands træner, Boris Becker - og de er ikke som de andre.

For den tidligere stjerne lider nemlig af Olecranon Bursitis. Det er en betændelsestilstand, der typisk opstår, hvis man hviler meget på sine albuer - hvorfor lidelsen har fået populær-navnet 'studenteralbue'.

Det betyder, at albuerne svulmer op. Typisk på størrelse med en golfbold, men i Beckers tilfælde som en tennisbold. Måske meget passende for et sæt tennisalbuer ...

Der er noget galt
Om Becker har siddet meget med albuerne på bordet, eller om han tilfældigt er blevet ramt af lidelsen, der også optræder i forbindelse med psoriasis og leddegigt, vides ikke.

Men han er dog helt bevidst om, at der er noget galt. Da han sidste år blev set de abnorme albuer, forklarede han tyske Bild, at han har modtaget meget behandling og ikke længere vil gøre noget ved det.

Foto: Bradley Kanaris/Getty Images
Foto: Bradley Kanaris/Getty Images
 

- Jeg har fået nok operationer i de sidste par år. Jeg vil ikke have flere og venter derfor.

- Så længe jeg ikke har smerter, generer mine albuer mig ikke, sagde han dengang.

Op og ned for tyskerne
Og de generer tydeligvis fortsat ikke den tidligere verdensetter og seksfoldige Grand Slam-vinder. I hvert fald er han fint i vigør i Brisbane, hvor Tyskland spiller sine indledende kampe.

Her går det lidt op og ned. Det blev til et sviende 3-0-nederlag i første puljekamp mod Australien, mens det blev til lidt oprejsning i 2-1-sejren over Grækenland. Tirsdag møder Tyskland Canada i en direkte kamp om andenpladsen, der kan give adgang til kvartfinalerne.

Men da det kun er de to bedste af de seks toere, der går videre, kræver det en sejr på 3-0 og kort proces i samtlige kampe, mens de øvrige resultater går tyskernes vej i de øvrige grupper.

Inden de to sidste dage er det kun Serbien og Australien, der er gået videre.

Wozniacki giver gas med champagnen efter Australian Open-sejren i 2018. Samme grand slam-turnering har hun nu mulighed for at vinde igen, i det der formentlig bliver hendes sidste kamp i karrieren. Foto: Dita Alangkara/Ritzau Scanpix Tennis - 6. jan. 2020 - kl. 06:24 Caroline overrasker: Udelukker ikke comeback

Alexander Zverev og landstræner Boris Becker havde ikke deres bedste stund i åbningskampen til australske ATP Cup. Kampen vil dog i Australien blive husket for noget helt andet og væsentligere. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 4. jan. 2020 - kl. 08:05 Tenniskomet gik amok i afklapsning

79 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere