Hvæser af Australien: Det er heksejagt

Sagen om Novak Djokovic skaber sprækker i det diplomatiske forhold mellem hans hjemland og Australien

Novak Djokovic er med sine ni titler med afstand den mest vindende herresinglespiller i Australian Opens historie. Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic er med sine ni titler med afstand den mest vindende herresinglespiller i Australian Opens historie. Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Mens Novak Djokovic sidder på et hotel i Melbourne og venter på, at det skal blive mandag, så en dommer kan tage stilling til hans appel, buldrer det videre udenfor med alt fra demonstrationer og opråb til politiske pegefingre og diplomatiske advarsler mellem Australien og Serbien.

Mens de australske myndigheder har været meget konkrete og sikre i deres beslutning om ikke at give tennisstjernen adgang til landet, forsøger serberne at finde den rette balance.

For på den ene side er de ikke meget for at lægge sig ud med et andet land over noget, der kan vise sig ikke at være andet end en storm i et glas vand. Men samtidig er det en landsmand, landets mest kendte nogensinde i øvrigt, der er tvunget i isolation af en anden statsmagt.

Så noget skal selvfølgelig gøres.

Derfor har Udenrigsministeriet i Beograd udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at man har talt med den australske ambassadør i Serbien - for at protestere over 'upassende behandling af Novak Djokovic'.

Læs også: Nu blander faderen sig: - De holder ham fanget

Vil ikke blande sig, men ...
Nemanja Starovic, der er direktør for udenrigspolitik i Udenrigsministeriet, har anmodet om at få flyttet tennisstjernen til 'forhold, der passer til hans status', mens Djokovic afventer svar.

- Serbien ønsker ikke at påvirke den beslutning, den australske domstol mandag skal træffe. Dog vil vi forvente, at de pågældende myndigheder i landet for at opretholde gode, bilaterale relationer mellem Australien og Serbien og i overensstemmelse med deres kompetencer tillader Djokovic at holde jul under bedre forhold, står der i meddelelsen på udenrigsministeriets hjemmeside.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Jul i januar?

Formuleringen 'holde jul' dækker over, at den serbiske ortodokse kirke, som langt størstedelen af serbere bekender sig til, fejrer julen 12 dage efter den gregorianske kalender, hvilket dækker perioden 7. januar-18. januar.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Starovic understreger, at der i den serbiske offentlighed er et stærkt indtryk af, at Djokovic er et offer for et politisk spil - imod stjernens vilje, og at han er lokket til Australien bare for at blive ydmyget.

- I går (torsdag, red.) sendte Udenrigsministeriet i Serbien en protest til den australske ambassade i Beograd, og Udenrigsministeriet sendte en tilsvarende protest til vores ambassade i Canberra, siger Nemanja Starovic.

Heksejagt
Selv premierminister Aleksandar Vucic har blandet sig med følgende svada:

- Det er ikke fairplay med den heksejagt foretaget af alle inklusive den australske premierminister, der foregiver, at reglerne gælder for alle, siger han.

- Min frygt går på, at denne nådesløse politiske forfølgelse af Novak vil fortsætte indtil det øjeblik, hvor de kan bevise noget. For når du ikke kan besejre en modstander, ender du med at finde på noget.

Vucic har tidligere udtalt, at 'Serbien vil kæmpe for Novak Djokovic, for retfærdighed og sandhed'.

Fra den australske regerings side er meldingen soleklar:

- Hr. Djokovic bliver ikke holdt fanget i Australien. Han er fri til at forlade landet, når han ønsker at gøre det, og grænsepolitiet vil faktisk hjælpe ham med det, siger indenrigsminister Karen Andrews til ABC News.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Sagen kort

Mange australiere er af den overbevisning, at Novak Djokovic bare kan skride, hvis ikke han vil tilpasse sig reglerne i landet. Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix
Mange australiere er af den overbevisning, at Novak Djokovic bare kan skride, hvis ikke han vil tilpasse sig reglerne i landet. Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix
 

Novak Djokovic er kendt modstander mod coronavaccination og har i flere omgange afvist at udtale sig om, hvorvidt han er blevet vaccineret eller ej. Således også i forbindelse med indrejsen til Australien, hvor han fra 17. januar er inviteret til at deltage i årets første Grand Slam-turnering i tennis, Australian Open.

Arrangørerne, det australske tennisforbund, gav ham i første omgang ekstraordinær tilladelse under dække af, at han kunne fremvise en såkaldt medicinsk undtagelse, der blandt andet kan være, at man har været testet positiv inden for de seneste seks måneder.

Djokovic blev kørt til et coronahotel, da myndighederne nægtede ham adgang.

Men Djokovic har ikke kunnet bevise, hvad den medicinske undtagelse egentlig er, og så greb de australske myndigheder ind, da serberen landede i lufthavnen i Melbourne.

Officielt var der rod med hans visum, men det bunder i, at den nødvendige dokumentation for coronavaccination er uklar.

Myndighederne ville have ham på et fly den modsatte retning ud af landet, men Djokovic-lejren har forsøgt at få omstødt beslutningen, og derfor afventer man i skrivende stund en dommer, der skal vurdere sagen. Den er berammet til mandag klokken 10 lokal tid - midnat søndag dansk tid.

Han er i mellemtiden indlogeret på et karantænehotel i Melbourne.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.