Hylder sin overkvinde: Bedst af de unge

- Hun spiller godt. Hun er den eneste af de unge med et godt touch og med finesse. Hun minder mig om Kim Clijsters, siger Caroline Wozniacki om Bianca Andreescu

Caroline Wozniacki er fuld af anerkendelse overfor Bianca Andreescu, som hun ser som en ny Kim Clijsters. Foto: Robert Deutsch-USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki er fuld af anerkendelse overfor Bianca Andreescu, som hun ser som en ny Kim Clijsters. Foto: Robert Deutsch-USA TODAY Sports/Ritzau Scanpix

NEW YORK (Ekstra Bladet): Ekstra Bladet har tidligere på ugen talt med Caroline Wozniacki om hendes syn på den helt unge generation, der lige nu skaber ravage på WTA-turen.

Hun var ikke så imponeret endda, fortalte hun, men efter hendes nederlag til Bianca Andreescu, fremhævede hun netop den 19-årige canadier som en undtagelse, der skiller sig ud fra mængden.

- Hun spiller godt. Hun er den eneste af de unge med et godt touch og med finesse. Hun minder mig om Kim Clijsters som type, sagde hun med reference til den stærk belgier, der slog hende på samme Arhtur Ashe Stadium i finalen i 2009.

- Hun bevæger sig godt og kan strække sig langt efter boldene, hun kan bruge vinkler og stopbolde og har gode hænder. Som Kim foretrækker hun forhånden. Alle har deres egen stil, men når jeg møder hende, minder det mig om mine kampe mod Kim.

- Hun kan stadig forbedre sig, men hun har allerede et rigtigt stort repertoire, sagde Caroline Wozniacki, der ellers er forbeholden med ros til de unge.

Den 19-årige canadier kan utroligt meget på en tennisbane, roser Caroline Wozniacki. Foto: Mike Stobe/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix
Den 19-årige canadier kan utroligt meget på en tennisbane, roser Caroline Wozniacki. Foto: Mike Stobe/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

- Det handler bare om at slå så hårdt, som man kan, på de første bolde. De prøver at tage bolden tidligt og slå hårdt fra første slag, mener danskeren, som dog fremhæver den ligeledes 19-årige ukrainer, Dayana Yastremska, som en spiller, hun tror på:

- Hun har helt sikkert muligheder. Hun er hårdt arbejdende og slår hårdt fra begge sider.

Det nye 15-årige stjerneskud, Cori Gauff, har hun ikke set nok til at ville vurdere, men generelt synes Caroline Wozniacki ikke, at de unges indbyrdes konkurrence er hårdere end den, hun selv var ude i, da hun var i den alder.

- Vi var en del unge, der slog igennem samtidig og holdt tronen i rigtigt mange år, men det er klart, at der på et tidspunkt må komme nogle nye op.

En af dem er altså Bianca Andreescu, som glad slubrede Wozniackis Clijster-sammenligning i sig.

- Hende så jeg faktisk meget op til, da jeg startede med at spille tennis, så det er virkelig rart at høre fra en anden spiller, for jeg synes selv, mit spil ligner hendes, om end det ikke er lige så godt endnu, sagde canadieren.

- Hun var en fantastisk fighter og solid hele vejen rundt. Hun kunne flugte, slice og lægge stopbolde. Hun var meget stabil, servede og returnerede godt. Og så var hun mentalt meget stærk.

Se også: Nu taler Caroline om fremtiden

Se også: Skuffet Piotr: Hun tabte på serven

Se også: Stortalent sender Caroline ud af US Open

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere