I nat kan hun krydse magisk grænse

Med en sejr i nattens semifinale vil Caroline Wozniackis blive seedet ved Australian Open og dermed øges hendes chancer i afskedsturneringen

I weekenden blev hun hyldet af den danske sportsverden, og i nat kan Caroline Wozniacki spille sig i semifinalen i singleturneringen i Auckland. Video: Claus Bonnerup.

Når Caroline Wozniacki i nat, dansk tid, går på banen i Auckland for at spille semifinale mod Jessica Pegula, er der ikke kun en plads i finalen på spil for danskeren.

Med en sejr vil hun nemlig krydse en ultravigtig linje på verdensranglisten, hvor hun før turneringen i New Zealand var at finde som nummer 39.

En gevinst over den 25-årige amerikaner, der er verdens nummer 82, vil således bringe hende op på 1.533 point på ranglisten og med sikkerhed løfte hende op blandt de 32 øverste, nemlig til en plads som nummer 31.

Og det vil vel at mærke ske lige nøjagtigt tids nok til at blive seedet til Australian Open, hendes afskedsturnering.

En seedning vil betyde, at hun ikke kan rende ind i topspillere som Serena Williams, Ashleigh Barty, Naomi Osaka, Karolina Pliskova, Petra Kvitova eller Simona Halep i de første runder af turneringen.

I stedet vil hun ikke kunne møde en anden seedet spiller før i tredje runde.

Vinder Caroline Wozniacki sin semifinale kan hun møde Serena Williams i finalen, før de to sammen spiller finale i double. Foto: MICHAEL BRADLEY/AFP/Ritzau Scanpix
Vinder Caroline Wozniacki sin semifinale kan hun møde Serena Williams i finalen, før de to sammen spiller finale i double. Foto: MICHAEL BRADLEY/AFP/Ritzau Scanpix

I den aktuelle ’live ranking’ er Caroline Wozniacki lige nu avanceret til en plads som nummer 35 efter hendes overbevisende kvartfinale-sejr over tyske Julia Görges, og ingen af de tre foranliggende kan nå at score flere point, da de er slået ud i de igangværende turneringer.

Næste uges turneringer i Hobart og Adelaide når ikke at tælle med, før arrangørerne af Australian Open foretager seedningen forud for næste uges lodtrækning i Melbourne.

Taber Caroline derimod nattens semifinale, vil letten Anastasija Sevastova beholde sin plads som seedet.

En sidste mulighed for dansk seedning vil selvsagt være en mindre byge af afbud fra topspillerne, men det er næppe sandsynligt på dette tidspunkt før en grand slam.  

At en seedning vil forøge Caroline Wozniackis chancer, betyder selvsagt ikke, at hun er sikker på en nådig lodtrækning. Der er nemlig et væld af gode navne, der lige nu indtager pladser længere nede ad ranglisten.

Hun kan eksempelvis få en første runde mod russiske Maria Sharapova, der sidste år slog hende ud i tredje runde, og i år har fået et wildcard.

Hovedturneringen ved Australian Open serves i gang mandag den 20. januar.

Serena Williams og Caroline Wozniacki har nu også spillet sig i finalen. Foto: MICHAEL BRADLEY / AFP/Ritzau Scanpix Tennis - 10. jan. 2020 - kl. 11:06 Eventyret fortsætter: Caroline og Serena i finalen

Caroline Wozniackis reaktion på sejren. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 10. jan. 2020 - kl. 05:12 Suveræn sejr: Caroline åbner for comeback

Caroline Wozniacki skal spille showtennis sammen med alle de store stjerner. Foto: Ng Han Guan/AP Tennis - 8. jan. 2020 - kl. 20:51 Caroline med i stjernetræf for brandofre

54 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere