I tårer efter exit

Efter mere end to timer måtte Coco Gauff kapitulere i mødet med Sofia Kenin ved Australian Open

Foto: John Donegan/Ritzau Scanpix
Foto: John Donegan/Ritzau Scanpix

15-årige Coco Gauff har været en af de helt store historier ved Australian Open, men den amerikanske teenager kommer ikke til at vinde tennisturneringen.

Søndag morgen dansk tid blev hun sendt ud af 14.-seedede Sofia Kenin i turneringens fjerde runde. Efter to jævnbyrdige sæt uddelte Gauffs landsmand et æg i tredje sæt, og derfor endte sætcifrene 6-7, 6-3, 6-0 i Sofia Kenins favør.

Efterfølgende forlod Gauff banen i Melbourne i tårer.

Når hun har sundet sig, kan hun kigge tilbage på en turnering, hvor hun har stjålet overskrifterne og atter vist, at hun er en, man skal regne med i årene fremover.

I første runde sendte hun rutinerede Venus Williams ud af turneringen, og i tredje runde blev hun den yngste nogensinde til at sende den forsvarende mester ud af Australian Open, da Gauff besejrede Naomi Osaka.

To dage efter at have sendt Caroline Wozniacki på pension fortsatte Ons Jabeur med at imponere, og hun skal nu møde Sofia Kenin i kvartfinalen.

Den useedede tuneser blev kvartfinaleklar ved at vinde i to sæt over 27.-seedede Qiang Wang fra Kina, der ellers havde imponeret ved at slå Serena Williams ud tidligere i turneringen.

Ons Jabeur vandt 7-6, 6-1 over Qiang Wang og står dermed foran sin første grand slam-kvartfinale i karrieren.

- Jeg er virkelig i chok, det er uvirkeligt, og jeg kan slet ikke beskrive, hvordan jeg har det, siger den 25-årige tuneser ifølge AFP.

Joao Souza, som sidder i midten, har været en del af Brasiliens Davis Cup-hold. Foto: Marcos Brindicci/Ritzau Scanpix Tennis Tennisspiller udelukket på livstid

Caroine Wozniacki lagde hele sit hjerte på tennisbanen og fortjener al den anerkendelse, hun har fået i forbindelse med sit karrierestop. Foto: Greg Wood/AFP/Ritzau Scanpix Tennis Tak for eventyret, Caroline

Caroline Wozniacki satte punktum for en fremragende karriere, da hun fredag morgen tabte i tre sæt til tunesiske Ons Jabeur i 3. runde af Australian Open. Foto: Kim Hong-Ji/Reuters/Ritzau Scanpix Tennis Så du det? Spøjs beslutning kostede Caroline karrieren

4 kommentarer
Vis kommentarer