Ingen bekymring i Wozniacki-lejren: - Vi kender hende rimeligt godt

- Hun er en type, der får mange bolde tilbage og prøver at spille aggressivt med baghånden, siger Wozniacki om Tsurenko, som hun møder natten til fredag

NEW YORK (Ekstra Bladet): 40 minutters træning. Så havde Caroline Wozniacki fået nok onsdag formiddag.

- Det var varmt i går og er varmt i dag, så der er ingen grund til at stå derude for lang tid, forklarede hun, før hun rettede fokus mod næste modstander, ukrainske Lesia Tsurenko.

- Hun er en type, der får mange bolde tilbage og prøver at spille aggressivt med baghånden. Jeg tror, hun prøver at mikse rytmen lidt op og gøre det anderledes, siger danskeren, der kun har haft et enkelt opgør med verdens nummer 36.

Det gav dansk sejr i to sæt i Australian Open i 2013, men den 29-årige ukrainer har på det seneste vist rigtig god form med sejre over stærke navne som Muguruza, Kasatkina og Makarova.

- Hun vil taktisk spille anderledes mod Caroline, for det gjorde hun sidste gang i Australien. Vi kender hende rimeligt godt, så Caroline er klar, lyder det beroligende fra Piotr Wozniacki.

De to mødes torsdag aften i sidste kamp på det nye Louis Armstrong Stadium med plads til 14.000 tilskuere. Det vil sige natten til fredag, dansk tid.

Caroline Wozniacki i US Open

2018, rangeret 2: 2. runde (Lesia Tsurenko, Ukraine)

2017, rangeret  5: 2. runde (Ekaterina Makarova, Rusland)

2016, rangeret 74: Semifinale (Angelique Kerber, Tyskland)

2015, rangeret 4: 2. Runde (Petra Cetkovska, Tjekkiet)

2014, rangeret 10: Finale (Serena Williams, USA)                  

2013, rangeret 6: 3. Runde (Camila Giorgi, Italien)                

2012, rangeret 8: 1. Runde (Irina-Camelia Begu, Rumænien)

2011, rangeret 1: Semifinale (Serena Williams, USA)

2010, rangeret 1: Semifinale (Vera Zvonareva, Rusland)      

2009, rangeret 9: Finale (Kim Clijsters, Belgien)

2008, rangeret 21: 4. runde, Jelena Jankovic (Serbien)         

Se også: Gik nøgen i isbad med stjernen under kamp: Så fik han klaps

Se også: Dansk dommer skabte shitstorm da stjernen tog trøjen af

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere