INGEN har gjort det bedre end Clara

Ingen i top 100 har taget så stort et spring som Clara Tauson

Clara Tauson vandt i marts sin første WTA-titel i Lyon.

Hun er den næstyngste i top 100 blandt de kvindelige tennisspillere, men ingen har taget så stort et hop på verdensranglisten som Clara Tauson.

Det skriver WTA på sin hjemmeside.

Den danske komet er hoppet 56 pladser frem siden 4. januar, og nu ligger hun som nummer 96.

Den 18-årige har vundet 23 af 29 kampe, deriblandt WTA-titlen i Lyon, som højst bemærkelsesværdigt blev hevet i land.

Ellers er de største højdespringere Viktorija Golubic, der er gået frem med 52 pladser, og Margarita Gasparyan, der har taget et hop på 36 pladser.

Clara Tauson må varme sig lidt på tidligere succeser, for hun oplevede for en uges tid siden et ærgerligt exit som følge af en skade.

Hendes far udtrykte bekymring over knæproblemerne.

Det betyder formentlig, at Tauson vil være mere forsigtig med at vælge, hvilke turneringer hun skal stille op i - i hvert fald i den nærmeste fremtid.

16-årig dansk komet rydder bordet