Annonce:
Annonce:

Irriteret Medvedev kæmper sig videre

Daniil Medvedev overvinder både egne frustrationer og underlag, han ikke bryder sig om, og slår Ilya Ivashka

Russiske Daniil Medvedev er klar til fjerde runde ved Indian Wells, efter at han natten til mandag dansk tid slog Ilya Ivashka i tre sæt. Foto: Julian Finney/Ritzau Scanpix
Russiske Daniil Medvedev er klar til fjerde runde ved Indian Wells, efter at han natten til mandag dansk tid slog Ilya Ivashka i tre sæt. Foto: Julian Finney/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Den russiske tennisstjerne Daniil Medvedev er ikke nogen stor fan af det langsomme hard court-underlag i Indian Wells. Ikke desto trak han sig natten til mandag dansk tid sejrrigt ud af opgøret mod Ilya Ivashka med cifrene 6-2, 3-6, 6-1.

Med sejren i tredje runde af ATP 1000-turneringen Indian Wells i Californien har verdens nummer seks nu vundet 16 ATP-kampe i streg.

Medvedev har således vundet tre turneringer i træk i henholdsvis Rotterdam, Doha og Dubai.

Efter sejren over belarusiske Ilya Ivashka, der ligger nummer 85 på verdensranglisten, siger han, at 'det var et spørgsmål om få point'.

- Det er altid tricky at spille her, siger den tidligere verdensetter.

- Det er svært at være kreativ under duellerne. Det handler bare om, hvem der slår flest bolde. Hvis du mister momentum, mister du også sættet, tilføjer han.

Annonce:

Medvedev var tydeligt frustreret i slutningen af andet sæt. Han brokkede sig til dommeren og sagde, at han under sin toiletpause ville være 'lige så langsom som banen'.

Han formåede dog at ryste frustrationen af sig og tog en føring på 5-0 i tredje sæt.

Casper Ruud sendt ud
Daniil Medvedev skal i fjerde runde møde tyske Alexander Zverev, som slog finske Emil Ruusuvuori i tredje runde med cifrene 7-5, 1-6, 7-5.

Efter kampen sagde Zverev, at han følte sig heldig, da han mente, at finnen spillede 'meget bedre'.

I en anden af nattens kampe blev norske Casper Ruud, som var tredjeseedet i turneringen, højst overraskende slået ud af kvalifikationsspilleren Cristian Garín.

Den 26-årige chilener slog verdens nummer fire med cifrene 6-4, 7-6.

Briten Cameron Norrie måtte ud i tre sæt mod japanske Taro Daniel, men endte med at vinde 6-7, 7-5, 6-2.

Hos kvinderne gik den andenseedede Aryna Sabalenka videre uden kamp, da hendes modstander, den ukrainske kvalifikationsspiller Lesia Tsurenko, trak sig forud for kampen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Margrethe mangler mio. - vi må hjælpe
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

nyt billede

Bagholdet

Annonce:
Annonce: