Irriteret på tilskuerne: De drikker for meget

Tilskuerne kommer ikke for at se tennis i Monte Carlo, mener topspilleren Stanislas Wawrinka

Stanislas Wawrinka er ikke helt tilfreds med tilskuerne i Monte Carlo, hvor Rafael Nadal stortrives (Foto: AP)
Stanislas Wawrinka er ikke helt tilfreds med tilskuerne i Monte Carlo, hvor Rafael Nadal stortrives (Foto: AP)

Rafael Nadal spiller søndag sin 10. finale i ATP-turneringen i Monte Carlo, hvor han vandt otte år i træk fra 2005 til 2012.

I semifinalen slog han Andy Murray, mens det i kvartfinalen gik udover Stanislas Wawrinka, og sidstnævnte er ikke videre glad for turneringen. I hvert fald havde han en uheldig oplevelse i kampen mod Nadal.

- Man undrer sig over, om folk kommer for at spise frokost eller se tennis. Jeg tror ikke, at de så meget af kampen. Men de drak en hel del alkohol, siger Wawrinka til ESPN.

- Når man ikke spiller godt og er inde i kampen, så kan det være meget forstyrrende, siger Wawrinka.

Nadal var i finalen i 2013 og har altid haft Monte Carlo som en af sine yndlingsturneringer, og han brokker sig ikke over tilskuerne.

- Det er ikke noget nyt. Vi bør ikke gøre det til en sag, for det er nogenlunde på samme måde hver eneste dage, siden første gang jeg var her i 2003, siger Nadal.

Nadal er glad for at være i finalen i Monte Carlo (Foto: AP)
Nadal er glad for at være i finalen i Monte Carlo (Foto: AP)
 

Wawrinka blev slået 6-1, 6-4 i kvartfinalen, mens Andy Murray i semifinalen vandt første sæt 6-2, inden Nadal fik gang i sit spil og afgjorde med 6-4, 6-2.

Dermed ser Nadal ud til at have fået gang i den karriere, der har været lidt nede i de sidste par år. Senest røg han ud i første kamp i Miami, da han tabte til verdens nummer 94 bosniske Damir Dzumhur.

- Jeg vil ikke tale hver dag, omkring om jeg nu er tilbage eller ikke tilbage. Jeg tænker ikke over det. Jeg er, hvad jeg er i dag, siger Nadal om finale-pladsen.

Søndagens finale klokken 13.30 i Monte Carlo bliver Nadals første siden januar i Qatar, hvor han tabte 1-6, 2-6 til Novak Djokovic.

I Monte Carlo-finalen Gael Monfils, og franskmanden ventes ikke at brokke sig over de drikkende fans.

Se også: Nadal slår topspiller: Klar til 10. Monte Carlo-finale

Se også: Federer sendt ud af comebackturnering

Se også: Tjekkisk outsider tildeler Djokovic sjældent nederlag

Det er et lækkert område, der spilles tennis i i Monte Carlo (Foto: AP)
Det er et lækkert område, der spilles tennis i i Monte Carlo (Foto: AP)
 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere