Iskold front: Akavet møde for Caroline

- De må bare tage det som en showkamp, siger Piotr Wozniacki før Carolines to dages samspil med ærkefjenden Maria Sharapova, der har afløst Serena Williams

Der er bestemt ingen varme følelser mellem Caroline Wozniacki og Maria Sharapova, der nu skal finde de professionelle smil frem. Foto: Roger Parker
Der er bestemt ingen varme følelser mellem Caroline Wozniacki og Maria Sharapova, der nu skal finde de professionelle smil frem. Foto: Roger Parker

Deres forhold er gået fra lunkent over køligt til polarkoldt.

Eller som Caroline Wozniacki har udtrykt sig om relationen Maria Sharapova:

- Jeg har aldrig rigtigt haft et forhold til Maria. Jeg tror aldrig, hun har haft et forhold til nogen på turen.

Men nu skal de to tennisstjerner stå side om side, smile og skrive autografer, før de som sande professionelle skal forsøge at bringe den helt store feelgood factor med sig ud på tennisbanen til opvisningskamp.

Det sker ved Greenbrier Champions Tennis Classic i West Virginia efter US Open, nærmere bestemt den 13. og 14. september, hvor de to skal mingle både på og udenfor banen.

Der er således udvekslet mange bitre ord de to i mellem, og det kan du læse meget mere om her:

Se også: Bortforklaring, bane-krig og barsk tone: Kold luft mellem de to lejre

Det umage show-par er blevet til en konstellation, efter at Wozniacki-veninden Serena Williams har trukket sig fra arrangementet, og Carolines far, Piotr Wozniacki, regner da også med, at de to kvinder vil iføre sig en forretningsmæssig attitude på Creekside Stadium.

- De må bare tage det som det, det er, nemlig en showkamp. Der skal ikke ligge noget personligt i det, siger han til Ekstra Bladet.

Udover de to vil herrespillerne Jack Sock, Taylor Fritz og Bryan-brødrene, som i mange år var verdens bedste doublepar, deltage i begivenheden, hvor der skal afvikles såvel herre- som mixedoubler.

Den første dag skal Maria Sharapova og Caroline Wozniacki udover fælles autograf-skrivning spille en såkaldt ’clinic’, hvor der kan være kendte og sponsorer med på banen. Begge seancer er for længst udsolgte.

På banen har de to udkæmpet drabelige opgør. Russeren fører 7-4 indbyrdes og vandt også deres seneste møde i Melbourne sidste år. Foto: REUTERS/Andrea Comas/Ritzau Scanpix
På banen har de to udkæmpet drabelige opgør. Russeren fører 7-4 indbyrdes og vandt også deres seneste møde i Melbourne sidste år. Foto: REUTERS/Andrea Comas/Ritzau Scanpix

Dagen derpå skal de så mødes i en showkamp, hvor stemningen muligvis bliver tilforladelig.

Lige nu deltager såvel Wozniacki som Sharapova, der tidligere har spillet showkampe mod hinanden, i Rogers Cup i Toronto.

 

Piotr Wozniacki tænker først og fremmest på Caroline og dernæst på den yngre, farlige generation. Sharapova har han set så tit. Foto: Roger Parker Tennis - 17. jan. 2019 - kl. 08:57 Vil ikke rive op i gammel krig: Sharapova skal selv leve med det

Se også: Caroline vil ikke puste til konflikt: Tænker kun på mig selv

Tvivlen følger Caroline, for australske lidelsesfælle så flere tegn på gigtudbrud hos hende på kampdagen. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 19. jan. 2019 - kl. 09:22 Journalist så tydelige tegn: Caroline kæmpede med sin sygdom

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere