Jagter førsteplads: Skarp Wozniacki bankede belgier

Caroline Wozniacki kan med en god WTA-turnering i Rom spille sig op som nummer et i verden. Første skridt blev taget mod Alison Van Uytvanck

Caroline Wozniacki spillede sig sikkert forbi Alison Van Uytvanck i Rom. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki spillede sig sikkert forbi Alison Van Uytvanck i Rom. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki fik onsdag aften oprejsning efter det tidlige exit i Madrid, da danskeren varmede op til den kommende Grand Slam, French Open, med en sejr i anden runde ved WTA-turneringen i Rom.

Den andenseedede dansker fejede verdens nummer 49, belgiske Alison Van Uytvanck, af grusbanen i den italienske hovedstad med cifrene 6-1, 6-4 i en kamp, der varede 1 time og 36 minutter.

Dermed er Caroline Wozniacki klar til tredje runde mod lettiske Anastasija Sevastova, der er seedet som nummer 15 i Italien. Den kamp begynder tidligst klokken 21.00 torsdag aften.,

Tætte partier
Opgøret var tættere, end særligt cifrene i første sæt antyder, da Alison Van Uytvanck og Caroline Wozniacki gav hinanden kamp til stregen i mange af partierne i deres første indbyrdes møde nogensinde, og hovedparten af partierne gik i deuce.

Den danske tennisdarling var bare lige en anelse skarpere end sin modstander, når boldene skulle afgøres. Måske et resultat af, at det var Van Uytvancks fjerde kamp i turneringen og Wozniackis første.

Flere gange imponerede Caroline Wozniacki med en byge af forskellige metoder at afgøre sin bolde på, og selv om modstanden selvfølgelig kan findes hårdere, så virkede Wozniacki komfortabel på det røde grus op til French Open.

Kan overtage førstepladsen
Det er ikke kun en turneringssejr, Caroline Wozniacki jagter ved WTA-turneringen i Rom. Eftersom danskeren ikke har nogen point at forsvare fra turneringen sidste år, da hun ikke stillede op, kan hun overtage førstepladsen på verdensranglisten fra Simona Halep.

Rumæneren skal forsvare sin finaleplads fra 2017, som gav 585 point. Det betyder, at Wozniacki faktisk kan ende med at blive nummer et i verden efter turneringen i Rom, uanset hvordan det går hende i den italienske hovedstad.

Halep skal nemlig minimum nå i kvartfinalen for at beholde førstepladsen. Rumæneren spillede sig dog sikkert forbi japanske Naomi Osaki med 6-1, 6-0 i sin første kamp på det italienske grus.

Uanset hvad, så overtager Wozniacki førstepladsen på verdensranglisten, hvis hun som minimum når lige så langt som Halep i turneringen.

Hvis det lykkes Caroline Wozniacki at spille sig op på verdensranglistens førsteplads, vil danskeren samtidig blive seedet som nummer ét ved sæsonens store grusmål, French Open, der begynder 27. maj.

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

Se også: Carolines plan: Sådan erobrer hun førstepladsen igen

Se også: Rafael Nadal slår 34 år gammel rekord

Se også: Av, Caroline! Fik klare klø i Madrid

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen