- Jeg kan ikke svare på Caroline-spørgsmål

Det blev for meget for Serena Williams, da hun blev spurgt til Caroline Wozniackis karriere på et pressemøde

Caroline Wozniacki kommer til at blive savnet af mange på kvindernes tennistour. Det har flere af hendes venner og rivaler sagt i løbet af Australian Open, hvor danskeren fredag spillede karrierens sidste kamp.

Men særligt svært bliver det nok for amerikaneren Serena Williams, der er kendt som danskerens gode veninde.

Hun måtte sige til journalisterne på et pressemøde, efter at hun havde tabt til Qiang Wang fra Kina, at hun ikke kunne svare på flere spørgsmål om Caroline Wozniacki og hendes karrierestop.

- Jeg kan ikke svare på Caroline-spørgsmål. Jeg kommer til at græde. Hun er en af mine bedste veninder i hele verden, siger Serena Williams på et pressemøde

- Vi kommer til få et godt liv resten af vores liv sammen, men jeg kommer til at savne hende på touren.

29-årige Wozniacki har i løbet af turneringen fortalt, hvordan Williams-søstrene var gode til at tage imod hende, da hun begyndte at spille tennis.

Og det er blandt andet tidligere blevet beskrevet, at Serena Williams var der for Wozniacki, da danskerens forhold til golfspilleren Rory McIlroy gik i stykker i 2014.

Efter at Wozniacki og Williams begge havde tabt fredag, mødtes de også kort bagefter.

- Ja, hun kom ind i omklædningsrummet bagefter. Vi var begge lidt kede af det over vores kampe, siger Williams.

- Men det er ikke verdens undergang. Tingene går videre. Jeg kan spille bedre. Men jeg ved ikke, om hun kommer til at spille bedre nu, siger hun med et smil.

- Hun har haft en fantastisk karriere. Gud, hvor kommer jeg til at savne hende.

 

Foto: Greg Wood, William West/AFP og Kai Pfaffenbach/ Reuters/Ritzau Scanpix Tennis Legendarisk trio i følelsesladet hyldest af Wozniacki

Far og datter på banen i Melbourne efter den sidste kamp. Foto: Roger Parker Tennis Piotr føler sig befriet: Nu skal jeg kun være far

Foto: William West/AFP/Ritzau Scanpix Tennis Kæmpe chok: Serena sendt ud af kineser

Highlights: Veninde-mødet, der aldrig blev til noget: Williams også ude. Video: Discovery Networks Danmark

10 kommentarer
Vis kommentarer