- Jeg så en virkelig lækker kvinde på tribunen

Den kontroversielle australske tennisstjerne Nick Kyrgios skaber igen overskrifter, efter han ignorerede en journalist på et pressemøde og i stedet valgte at drikke en øl

Nick Kyrgios har gjort det igen. Denne gang trækker han overskrifter ved Laver Cup. Foto: Pierre Albouy/Reuters/Ritzau Scanpix
Nick Kyrgios har gjort det igen. Denne gang trækker han overskrifter ved Laver Cup. Foto: Pierre Albouy/Reuters/Ritzau Scanpix

Nick Kyrgios har altid skabt store overskrifter i medierne verden over med sin kontroversielle opførsel på tennisbanen.

Således også i forbindelse med tennisturneringen Laver Cup, hvor udvalgte spillere fra Europa kæmper mod udvalgte spillere fra resten af verden.

Her deltog den 24-årige australier for det sammensatte 'Verdenshold.' Holdet endte med at tabe samlet efter 13-11 efter en række tætte kampe, hvor det hele blev afgjort i en singlekamp.

Inden da havde Nick Kyrgios været i kamp to gange og allerede skabt overskrifter. Det gjorde han efter en kamp mod den schweiziske tennisstjerne Roger Federer.

Den kontroversielle australier tabte nemlig kampen med 10-7 i tredje og afgørende sæt, og efterfølgende undskyldte han med, at han havde mistet koncentrationen, da han havde fået øje på noget på tilskuerpladserne.

- Jeg mistede koncentrationen. Jeg så en virkelig lækker kvinde på tribunen. Jeg vil gifte mig med hende lige nu, sagde han efter kampen ifølge The Independent.

Han valgte efterfølgende at sidde over på den sidste og afgørende dag ved turneringen med en skade.

Kyrgios vakte derpå nok en gang opsigt på et pressemøde, da han valgte at ignorere et spørgsmål fra en journalist. I stedet tømte han en øl. Det viser et videoklip fra det britiske medie The Independent.

Overskrifterne kulminerede på den efterfølgende pressekonference, da Nick Kyrgios ikke ville svare på spørgsmål omkring nederlaget til det europæiske hold og hans manglende bidrag til holdet. I stedet valgte han altså at 'fejre' nederlaget på kontroversiel vis ved at bunde en øl.

Nick Kyrgios er i øjeblikket placeret som nummer 27 i verden. Hans seneste kamp i en individuel turnering var 31. august, hvor han tabte til russeren Andrey Rublev.

Se også: Efter klø i Kina: Nu har hun kniven for struben

Se også: Tidligere NBA-spiller skuddræbt

Se også: Politiet bekræfter: Rejser sigtelse for vold

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere