Kåd Caroline: Arthur Ashe er min dagligstue

Caroline Wozniacki boblede af humør efter endnu en sejr og en taktisk triumf på den bane, hun elsker over alle andre

Her vinder Caroline over Madison Keys (Video: AP/SNTV)
Følg Tennis

NEW YORK (Ekstra Bladet): Caroline Wozniackis pressemøder efter kampene er stadig mere velbesøgte. Alle vil høre om hendes comeback – næsten fra de glemtes rækker – til den udgave, der lige nu stråler på verdens største tennisbane.

Og netop store Arthur Ashe Stadium er nærmest blevet den faste ramme for hendes udfoldelser. En indikation på, at Miss Sunshine stadig stråler med en vis glans hos turneringsledelsen.

- Forleden kaldte du US Open for din baghave. Er Arthur Ashe så din dagligstue?

- Haha, ja det kan du godt sige. Det er i alt fald en fed oplevelse at spille derinde, og det er den fedeste bane at spille på. Den trækker altid det bedste ud af mig, sagde hun efter endnu en veludført, taktisk triumf mod amerikanske Madison Keys, der blev slået 6-3, 6-4.

Cool Caroline cruisede sig i kvartfinalen

Det var dårligt til at høre, hvem der var hjemmefavoritten undervejs.

- Ud af mine seneste ti kampe her, tror jeg, at jeg har spillet de ni på Ashe. Det er så fedt at få den kærlighed fra turneringsdirektøren, bredsmilede hun.

Det gjorde hun også på banen efter sidste bold.

- Kan du prøve at beskrive, hvilken følelse, der går igennem dig, når sådan en matchbold er hjemme?

- Man er bare så glad. Jeg kunne faktisk ikke huske den sidste bold, før nogen sendte mig et link her bagefter. Men jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Nu skal du bare have den førsteserv ind’. Bagefter er det så fed en følelse, man står med derinde.

Veltilpas Caroline: US Open er min baghave

- Efter en sæson til glemmebogen står du nu i en stor kvartfinale. Hvordan er det?

- Det er en dejlig følelse. Det er altid rart at være tilbage på den store scene. Forhåbentlig kan jeg blive ved de næste kampe.

- Og så behøver kvartfinalen vel ikke blive endestationen?

- Det håber jeg ikke, det gør. Jeg vil give den en skalle i kvarten, og så må vi tage den derfra.

- Prøv at forklar, hvordan du og din far tilrettelægger taktikken. Er I fælles om det, eller er det mest ham?

- I dag var taktikken at have en høj procent på førsteserven men stadig at gå efter den. At mikse den lidt op. Og så selvfølgelig holde den lidt væk fra hendes forhånd.

- Resten er meget, hvad jeg føler for derude. Nogle gange er det måske at tage noget fart af nogle slag og andre gange at spille højt.

Selvsikker Piotr: Caroline kan gå længere end kvartfinalen

- For kommer hun ind i en rytme, så bliver det rigtigt farligt. Hun havde et par partier i andet sæt, hvor jeg bare kunne kigge efter bolden.

- Så meget af det er, hvad jeg føler for derude. For eksempel servede jeg hende udad forhånden nogle gange, så hun lavede fejl, og så tænkte jeg: ’okay, der er et par gratis point at hente’. Indtil hun så fandt rytmen i det, og så ville jeg igen mikse det op, forklarede hun.

- Det er sgu ikke meget kredit, du giver den gamle..

- Haha. Altså til en kamp som den i dag, trænede vi bare på at være klar på de første bolde.

- Og din tidligere træner Thomas Høgstedt var i modsatte ringhjørne. Var det en særlig sød fornemmelse at slå ham også?

- Det er altid en god fornemmelse. Jeg vidste, hvad hun ville gå ud og gøre. Jeg tror ikke, hun tænker så meget taktisk på modstanderen. Jeg ved, at Høgstedt godt kan lide, at hans spiller server ud ad banen og åbner den, så det var jeg klar på. Så opfattede hun det og begyndte selv at mikse lidt mere – især i ligesiden.

- Ellers ved man, at hun vil prøve at slå med sin forhånd over hele banen og prøve at presse min forhånd.

Caroline Wozniacki møder tirsdag letten Anastasija Sevastova i kvartfinalen. Og mon ikke det bliver på Arthur Ashe..

Caroline taler ud: Nedturen har lært mig at nyde andre ting

Fyr løs: Hvad vil du spørge Caroline om?

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.