MELBOURNE (Ekstra Bladet): Piotr Wozniacki var i det kåde hjørne efter Carolines sejr over amerikanske Kristie Ahn med 6-1, 6-3.
En kådhed, der var båret af stor lettelse.
Og mens han stod og talte med den danske presse, kom hans datter trillende forbi, siddende i en af de golfvogne, der fragter spillerne rundt på anlægget.
’Seks tilbage, seks tilbage’, råbte han grinende efter hende og viste hende samme antal fingre.
Livestream Australian Open på Dplay. Få 14 dages gratis adgang her.
Det var en gentagelse af, hvad han netop havde sagt til de danske journalister.
- Nu er der seks kampe tilbage i Carolines karriere. Nu må vi se, hvem der bliver den næste, lød det med smilende adresse til det antal kampe, hun skal spille, hvis hun vil have finalen med.
Piotr Wozniacki gjorde intet forsøg på at skjule, hvor lettet han var.
- For hun vandt kampen. I dag var det kun mentalt, sagde han.
- Hun var selvfølgelig nervøs, for hun kommer jo ikke til Australien for at slutte sin karriere og så tabe i første runde. Så der var helt klart en stor belastning for Caroline, men hun vinder rimeligt nemt, når vi kigger på resultatet.
- Så jeg er meget, meget tilfreds.
- De fleste spillere kommunikerer først bagefter, at de stopper karrieren, men Caroline har på forhånd sagt, at det er hendes sidste turnering.
- Derfor er jeg utrolig glad for den sejr, og jeg håber, at hun i næste kamp kan spille som hun vil og kan, lød det fra hendes far og træner.
Næste modstander findes senere, men sandsynligheden taler for ukrainske Dayana Yastremska, som trænes af en god bekendt af Team Wozniacki, nemlig Sascha Bajin.
- På den måde, som Yastremska har spillet på det seneste, så vinder hun i dag. Men Caroline er klar til hende og det bliver en spændende kamp.
- Sascha er hendes træner, og vi kender hans taktik. Jeg ved, hvad han vil sige til sin spiller om Caroline. Men nu skal hun jo lige vinde først, tilføjede han.
Caroline lever endnu: Slår amerikaner
Første gang nogensinde: Slår ring om Caroline
Eksklusivt interview med Carolines forældre: Stolthed og savn
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.