Kæmpe chance til dansk supertalent

Tennistalentet Holger Rune får wildcard til Challenger-turnering

Holger Rune skal for første gang prøve kræfter med voksne modstanderere. Foto: Anne Parker/Ritzau Scanpix
Holger Rune skal for første gang prøve kræfter med voksne modstanderere. Foto: Anne Parker/Ritzau Scanpix

Det danske tennistalent Holger Rune er nu klar til at tage det næste skridt i karrieren.

Tidligere i juni vandt han juniorudgaven af French Open, og nu kan han se frem til at prøve kræfter med de voksne tennisstjerner på næstøverste niveau.

TV2 Sport skriver nemlig, at 16-årige Holger Rune har fået et wildcard til ATP Challenger-turneringen i franske Blois.

- Det er helt fantastisk. Holger var ellevild, da han fik beskeren. Helt på den anden ende. Han blev så begejstret og var sådan, 'det gør vi, mor. Det gør vi', fortæller hans mor, Aneke Rune til TV2 og fortsætter.

- Han er jublende lykkelig over den mulighed, lyder det.

Det er første gang, at han skal prøve kræfter med en turnering i ATP-regi.

Turneringen, der finder sted i det centrale Frankrig, begynder mandag og afsluttes med finalen søndag.

Den har en samlet præmiesum på 46.600 euro, hvilket svarer til knap 350.000 danske kroner.

Holger Rune har på rekordfart markeret sig på den danske tennisscene. I marts blev han som 15-årig den yngste mandlige danmarksmester nogensinde, mens han sidste år var den yngste dansker nogensinde, som fik lov at spille for Davis Cup-holdet.

Den største triumf høstede han dog den 8. juni, da han vandt French Open med en finalesejr over Toby Alex Kodat fra USA.

Se også: Caroline snød alle: Giftede sig i Toscana

Se også: Caroline har solgt rettighederne til sit bryllup

Se også: Her er Carolines bryllupsgæster

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere